onsdag den 31. januar 2024

Dorte 2. aktivitet Barkvindue

 Barkvindue


Vi går i biotopen og finder træer. Her sætter vi "vinduet" hen til træet og tager et billede af det.

1. "Det  pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen [ ...]"
2. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden [...]" (Den styrkede pædagogiske læreplan, Natur, udeliv og science)

Aktivitet med børnehavebørn:

Vi vil tage i skoven hvor hver voksen har et barkvindue med. Her vil vi finde et stykke bark i børnehøjde, så vi kan tale, føle og lugte til træet. Alle børn der gerne vil, kan få mulighed for at komme tæt på træet. Det er vigtigt at følge barnets perspektiv. Hvad får de øje på, og vi på den måde kan begrebsliggøre hvad børnene er optaget af. Piktogrammerne kan være med til at understøtte dialogen.  Målet med aktiviteten er at give børnene mulighed for at tilegne sig viden og forståelse af at træer har forskellige udseende.  

Det pædagogiske personale skal være opmærksom på at : "Det kræver således pædagogisk dømmekraft at vurdere, hvorvidt man skal insistere på i en given situation at pege ud og fokusere et barns opmærksomhed i retning af et bestemt fokus, eller hvorvidt man skal lytte til og bekræfte barnet i øvrigt relevante opfattelser af, hvad der er betydningsfuldt i forhold til at indgå ikke blot i naturvidenskabelige fællesskaber, men i fællesskaber generelt(Stockholm 2022 s.9)

Denne aktivitet vil også tage hensyn til at vi lære på forskellige måder. Desuden vil det være vigtigt at det enkelte barn bliver set, hørt og oplever meningsfuldhed. "Så vil chancen for engagement og rige erfaringer være støtte" (Stockholm 2022, 2022 s. 9).

Birketræ 

  • Farve; lysebrun og beige
  • Mønster: plettet
  • Overflad: kold, jævn, tør, hård

  • Farve; brun
  • Mønster: stribet
  • Overflade: kold, tør, blød, bulet



  • Farve: brun med grøn på
  • Mønster: stribet
  • Overflade: kold, blød, bulet



Grantræ:

  • Farve: mellembrun
  • Møster: ensfarvet
  • Overflade: kold, tør, hård, ru




  • Farve: gråbrun
  • Mønster: plettet
  • Overflade: kold, hård, jævn

Bøgetræ

  • Farve: brun
  • Mønster: stribet
  • overflade: kold, tør, hård, bulet/ujævn.








Litteratur

Den styrkede pædagogiske læreplan

https://emu.dk/sites/default/files/2021-/7044%20SPL%20Den_styrkede_paedagogiske_laereplan_21_WEB%20FINAL-a.pdf


Stokholm, D.; Blomgreen, CB; Christiansen M. & Ejbye-Ernst, N. (2022): Børns perspektiver på science – En publikation om børns perspektiver på science i pædagogisk arbejde i daginstitutioner LINK til materialet





mandag den 29. januar 2024

Dortes 10 dyr fundet i biotopen



 

Mine opdagelser af dyr i min biotop


Måske har haren været forbi, men det kunne også være en kat.

På den anden side af bækken ligger en mark, hvor der går råvildt forbi hver dag. Der kom 2 lige efter hinanden. 




Jeg løftede en træstamme som havde ligget i den del år og under den lå en snegl. Jeg er lidt i tvivl om den var levende, men huset var der.







under en anden stamme som lå i skovbunden var der en enkelt bænkebidder, som lå meget stille da jeg løftede stammen. 



Da jeg var ude ved biotopen i dag hvor solen skinner, og jorden er blevet lidt varmere, var der lige pludselig en hel del liv af bænkebider under en stamme som lå i skovbunden.



Så har vi katten. Den er ude og sondere terrænet. Godt den kan sørge for at musene bliver væk.

Da jeg kommer ud på biotopen i dag kan jeg høre nogle vildgæs. De kommer direkte ind over hovedet på mig. Jeg når ikke at tage billeder, men tænker at der kommer flere: Det gør der også, men de kommer ikke i nærheden, så jeg kan tage billedet, Så derfor er billedet taget ud over marken. Det er meget svært at se at det er gæs. 



Jeg gravede et hul for at se om jeg kunne se liv. En enkelt af de mest kendte ledorm, nemlig regnormen. Den vær ikke særlig stor og forholdsvis langt nede i jorden. 



Dorte Svampefund på min biotop 1. pædagogiske aktivitet

En pædagogisk aktivitet i min biotop.

Da jeg i løbet af den tid jeg har haft biotop er blevet opmærksom på hvor mange svampe der er, vil jeg bruge denne aktivitet. Jeg tænker at der ikke må være alt for mange ben, som kan træde på svampene. Derfor skal aktiviteten foregå i små grupper med 1 voksen i. Så skal vi være undersøgende, og opdage svampene. Vi skal tale om udseende, form og farver, og efterfølgende vil vi bruge Google lens til at navnsætte svampene. Når vi har indsamlet navn på forskellige svampe, vil vi efterfølgende printe billeder ud af hver svamp, og udstille på stuen.



Denne svampe er fundet på en træstak som er lavet af træ der er fældet i biotopen. Svampen er flot gul, og er lidt blære agtig. Det er en GUL BØVRE SVAMP.
 




Denne lille lysebrune svamp, vokser ud fra en træstup der lå på jorden. Jeg mener det er en rød ametysthat. Den har tykke lameller, under hatten.

Denne svamp er også fundet i brændestablen. Det er en rødprikket svampe. Den findes i områder. Jeg har ikke kunnet finde navnet på den.

Disse svampe hedder læderporesvampe. De er på enden af det af skårede træ. Det er en meget flad svamp, som breder sig ud over en stor overflade.  



Jeg fandt også denne svamp, som måske er en støvbold. Jeg kan ikke helt forstå det, da den skulle være der hele sommeren og indtil frost. Hvis svampen er helt hvis i kødet kan den spises.



Dyr og planter i Jonas' biotop.



Jeg fandt forskellige planter, blade, og græs ved mit andet besøg ved biotopen.

Her ses bregner, mos og frø fra birketræ.





Her ses fra venstre fuglegræs, grankogler(muligvis fra lærk), og nogle blade fra ukendt plante.


Her har jeg fundet mælkebøtte, vissent egeblad, og en plante med torne på, jeg er
i tvivl om det er fra en busk med bær.


 Vissent bøgeblad, der er spist lidt af bladet.


Her er nogle af de dyr jeg fandt ved mit andet besøg ved biotopen.



Ovenfor ses både snegl, skorpionstæge og et andet dyr fra mosen.




Et andet dyr jeg fiskede op fra vandet.

Bænkebider
En lille edderkop der gemte sig under bladene. Den blev lagt fint tilbage igen efterfølgende, som alle de andre dyr selvfølgelig. 
regnorm.

Jeg hørte samtidig forskellige fugle, og så både gæs og svaner der fløj lige hen over biotopen.

Herunder kommer et par små videoklip fra biotopen.







søndag den 28. januar 2024

Jonas' biotop

 Min biotop ved Rode mose.


Jeg har valgt et område der ligger 1.5 km øst for min bopæl. Her er der et lille område med både mose, træer, og en bund fyldt med blade, græs, jord nedfaldne grene og krat. Et godt område til mangfoldigt dyreliv. Jeg havde ved mit første besøg ved biotopen dejligt solskinsvejr, og mild vintertemperatur på 6-7 grader. Der var begyndt at skyde små planter op af jordens bund, og de grønne farver var begyndt at kigge frem.


Her ses min skitsering af biotopen. 10x10 m2.

ved et andet besøg på biotopen, d 19.02 ses tydelige ændringer og langt mere bevoksning.
se billeder nedenfor.
Vintergækkerne kigger frem.

Træerne begynder at skyde.

Det skyder fra jordbunden, græs, mælkebøtter og andre planter kigger op efter nogle lune februar dage. Jeg observerede også et par snegle.

En hel masse judasøre, der her vokser på en gren. Den er også spiselig, om end lidt kedelig i smagen.




tirsdag den 23. januar 2024

Dortes 10 planter fundet i min biotop


Her er mine fund af planter i min biotop



Svampe som jeg så første gang jeg besøgte min biotop. Der lå der sne. 


Næste gang jeg besøgte biotopen var sneen væk, og der kom andre planter til syne. 
Vilde brombær som vokser flere steder i krattet.



Græs som vokser hvor der ikke ligger grene og alt for mange blade



Efeu(vedbend) som vokser i bunden og nogle steder kryber det op at træerne.






Denne plante kunne jeg ikke finde ud af navnet på. Stilkene vokser ud fra midten af planten som en rosset nede i jorden. 


Vintergrønt, som er en bunddække som bruges i haver under træer og i vildt områder.


 

Så fandt jeg nogle bregner. Først så jeg en del vissent, men ude under nogle træer var der nogle fine grønne bregner, der ikke havde taget skade af frosten.

Flere steder er der mos. Mos trives bedst i fugtig og skyggefulde steder. Det behøver ingen jord for at kunne gro. 


Rundt i kanten af biotopen står der løvtræer. Jeg er lidt i tvivl om hvilke træer det er, men mener det både er egetræer, elmetræer og måske nogle lindetræer.


I kanten af biotopen er der et grantræ. Jeg tror det er et normansgran. Nordmannsgran er det mest populære juletræ i Danmark.


Foråret er på vej!!!


Da jeg var ude i dag fik  jeg øje på friske knopper på nogle grene. Fantastisk med tegn på, at der er liv, og at det hele bliver grønt igen.