søndag den 25. februar 2024

Dyrehold Kompostorme Opgave B / Uge 8 Pia, Dorte, Christina

 


    Kompostorme
    Fakta om Kompostorme
    Navn:

    brandorm, Eisenia foetida.



    Kendetegn:

    De stærkt rødbrune farver.


    Det er mindre end regnormene, der kan blive op til 20 cm lang.


    Der er tydelige striber mellem segmenterne.


    Undersiden er mere eller mindre gullig.


    Kompostorm er meget sulten og får mange børn.


    Hvor findes de:

    Kompostorm omdanner haveaffald og grønt affald til muld. Det vil sige, at det er naturens kredsløb.


    Kompostorme er derfor hurtigere til at lave kompost jord end regnormene.



    Hvilke behov har kompostorme:

    Foretrækker at opholde sig i de øverste 20 cm af komposten.


    De graver sig ikke ned i jorden, da de ikke er jordboende som regnorme.


    Kompostbunken vil blive varm indeni, og det hjælper ormene med arbejde.

    Den optimale temperatur er mellem 15 og 25 grader. Hvis temperaturen kommer over 30 grader, vil de søge væk eller det vil skade ormene. Ved temperaturer under 10 grader, reduceres aktiviteten væsentligt og ved frost temperatur dør de.



    De har brug for konstant fugtighed.


    Der skal helst være mørkt, da de skyr lys.

    (Kompostorme.dk) (Andersen, 2015)
    Formering:

    Ormene er tvekønnede, ved parringen udveksler de sæd og kan efterfølgende lægge begge æg. Deres kokoner, som ormenes æg hedder, tåler frost og vil klækkes, når temperaturen er optimal igen efter vinteren.


    Selv om kompostormene fryser ihjel, vil der være liv i komposten, når temperaturen stiger, da æggene klækker med nye orm.

    (Ormeposten.dk)

    https://ormeposten.dk
    Føde:
    De skal fodres med køkkenaffald. Mindst en gang om ugen.

    Sørg for at det ikke kommer for meget i af gangen, da det ellers ikke kan omsættes af ormene.

    Jo mere findelt affaldet er, desto hurtigere sker komposteringsprocessen.

    Ormene kan først spise det grønne affald, når det er behandlet af mikroorganismer og det skal være godt vådt.



Opstart af Kompostorme Christina:




Ud i min have har jeg en kompostbeholder, der har været aktiv allerede i et par år. Alt køkkenaffald, hvilket er kommet i kompostbeholder, er i et procesforløb hvor køkkenaffald er i gang med en forråelse process og er under behandling af orme og mikroorganismer for efterhånden at ende som humus.


           




Jeg vil flytte de kompostorme ud fra haven ind i et terrarie, jeg vil bruge det humus der er allerede ud i kompostbeholder, sammen med sandkassesand vil jeg lave flere lag start med humus og derefter sandkassesand på skift. Det gør jeg med dette formål, at forhåbentligt kan vi se på siderne ind i terrieren deres gang, hvordan kompostorme arbejder ned under jorden og får blendet humus og sandkasser sand. Jeg vil bruge en papkasse til at holde terrariet mørkt, da kompostorme lever godt og trykt i det mørke og fugtige under jorden og kan ikke lide sollys og tørken. Terrariet skal stå indenfor i vores bryggers, hvor vi har en stuetemperatur mellem 21-23 grader. Desuden har jeg købt en vandforstøver til at holde jordfugtigt. Når processen er kommet godt i gang, vil jeg tage terrarie med på arbejde, da jeg arbejder med en målgruppe fra 0-3 år er hele opstart fasen ikke så relevant for målgruppen, det vil være mere givende at deres sanserne får lov til at komme i spil.



Opstart af kompostorme Pia:

Komposterende orme har ikke kun brug for mad, men også en slags habitat at leve i. De ideelle levevilkår for orme kan man skabe i starten ved at tilføje masser af strøelsesmateriale.






Jeg har samlet nogle gode materialer: strimlet pap, strimlet avis, lagret halm,efterårsblade og kompost jord.

Ifølge min katalog viden er jeg kommet frem til at når man starter med kompostorme vil det være en god ide, at starte med at lave en beholder med materialer og fugtigt madaffald også blot lade blandingen være i en lukket beholder i en uge eller deromkring, før man tilføjer orme. På denne måde vil man kunne skabe et godt miljø for kompostorme at leve i. For så vil man kunne aktivere det vigtige mikrobielle samfund, giver dette også mulighed for, at fugt kan trænge igennem materialerne (Guy, 2009).




Da dette skal stå en uges tid inden ormene tilsættes og jeg får ormene fra Christina`s kompost, vil ormene først flytte ind i deres terrarier i uge 9.

Kompostormene skal bo i mit bryggers, men samtidig har jeg så mulighed for at tage terrarier med i vuggestuen. Hvor jeg vil have fokus på mikroforsker processen. Jeg vil også have fokus på de 17 verdensmål, da jeg til daglig arbejder med de 17 verdensmål i praksis (De 17 Verdensmål, 2020).

Da målgruppen har en alder fra 1-3 år, har jeg valgt at lave opstarten selv, de vil ikke helt forstå hvad processen med forrådnelsen er for noget.


Opstart af ormekompost: Dorte

Jeg har valgt at holde kompostorme i et terrarie.


Læg avisstrimler i bunden og gør dem fugtige med en forstøver


Læg lidt kompost jord/muldjord i.


Ormene skal lukkes ud i kompostspanden.


Jeg vil sætte terrariet ned i en papkasse, for at det er mørkt. Jeg har valgt et terrarie, da det så er nemmere at tage med hen til børnene, og de kan følge ormene gennem de gennemsigtige sider. Her kan de også både røre/lugte og derigennem bruge sanserne.

Kredsløb/natur dannelsens materielle element.






naturen er et kredsløb


Planter vokser op og blomstrer om sommeren - når det bliver vinter, visner bladene og de ligger på jorden.

Bladene bliver hentet af ormene, som trækker dem ned i jorden.


Ormene æder de visne blade og omdanner det til ny jord(kompost jord)


Denne jord er næringsrig og nye planter kan gro i det.








Andersen, H. (2015). Leg og lær—Om kompost. Books on Demand.

De 17 Verdensmål. (2020, november 3). Verdensmålene.dk. https://www.verdensmaalene.dk/maal



Guy, C. (2009). Compost Guy Educational Products. https://courses.compostguy.com/

2 kommentarer:

  1. Hejsa Pia, Christina & Dorte
    Det ser ud til at I er kommet rigtig godt i gang med jeres tre kompostormehold. Fint at I griber etableringen forskelligt an, så får I et bredere erfaringsgrundlag.
    I skal lige kigge på teksten der står uden for marginerne - marker teksten -> vælg de tre prikker i værktøjslinjen yderst til højre -> vælg det overstregede T yderst til højre (=ryd formateringen)... så vil al tekst kunne læses (og den hvide baggrund forsvinder også) - og læseren kan få det hele med :-)
    Vh Ida

    SvarSlet
  2. Hej Ida, tusind tak for denne tip, fik lige tryket på ryd formateringer ;- )

    SvarSlet