tirsdag den 2. april 2024

Naturfaglige overvejelser Pralbønne (Pia, Christina og Dorte)

 




Planternes behov:

Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Formeringsformer.
Pralbønne har brug for et tempereret klima med en gennemsnitlig temperatur på ca. 14 grader. Den har brug for rigelige mængder vand, især i vækstsæsonen, men det er vigtigt at undgå vandstagnation for at forhindre råd og svampesygdomme.

Lysforholdene bør være fuld sol, da pralbønne trives bedst i direkte sollys.

Generelt er pralbønne en varmekrævende plante, der trives bedst i varmere klimaer, så det er vigtigt at sørge for, at den ikke udsættes for frost eller temperaturfald under 10 grader. Pralbønner er flotte. Både løv og blomster er meget dekorative og de vil fint kunne passe i en haven. Pralbønner skal høstes i tide, for bliver de for store, er de ikke så velsmagende.


Pralbønner er små, ovale frø med en mørkebrun farve og en glat overflade. De kan variere i størrelse afhængigt af bønnesorten, men generelt er de omkring 1-2 cm lange og ca. 1 cm brede. Pralbønne Frøene har en tynd hinde, der dækker frøet og beskytter det mod skader.





Pralbønne har flere formeringsmetoder, herunder frøformering og stiklinger.

Frøformering er den mest almindelige måde at formere pralbønne på. Frøene plantes normalt direkte i jorden eller i potter og spirer normalt indenfor 7-14 dage. Frøformering er en enkel og omkostningseffektiv måde at få nye planter på.


Stiklinger er også en effektiv måde at formere pralbønne på. For at gøre dette skal du skære en del af en sund plante og placere den i vand eller fugtig jord, indtil der dannes rødder. Dette er en hurtigere måde at få nye planter på, men kræver lidt mere indsats og tålmodighed.




Et plante frø er en lille, livskraftig struktur, der indeholder embryonet af en plante samt en forsyning af næringsstoffer, der giver næring til planten, indtil den kan udfolde sig og begynde at vokse selvstændigt. Frøet spiller en vigtig rolle i plantens reproduktion, da det kan spire og vokse til en ny plante under de rette betingelser. Frø findes i frugter eller kapsler og kan spredes af vind, vand, dyr eller mennesker, hvilket bidrager til plantens reproduktion og spredning.




En plante er en levende organisme, der normalt har rødder, stængel og blade, og som bruger sollys til at producere sin egen mad gennem processen fotosyntese. Planter kan også have blomster og frugter.

De forskellige dele af en plante inkluderer:

Rødder: Rødderne er den del af planten, der vokser under jorden og absorberer vand og næringsstoffer fra jorden for at understøtte plantens vækst.


Stængel: Stænglen er den del af planten, der forbinder rødderne med bladene og bærer vand og næringsstoffer op til resten af planten.


Blade: Bladene er den del af planten, der normalt er grøn og bruges til at absorbere sollys under fotosyntese. Bladene producerer også ilt som biprodukt af fotosyntesen.


Blomster: Blomster er reproduktionsorganer hos planter, der bruges til at producere frø. Blomsterne kan have en række forskellige former, farver og dufte for at tiltrække bestøvere som insekter og fugle.


Frugter: Frugter dannes efter bestøvning af blomster og indeholder frøene, som kan spredes og vokse til nye planter. Frugter er ofte søde og saftige for at tiltrække dyr, der spiser dem og spreder frøene







Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat.

Christina: Jeg har vælg at plante en af pralbønner sammen med Vandmelonsraster,  kaffegrums og jod. Så bliver det til tre forskellige dyrkingsforhold. 

'


Christina opdatering Opdatering af pralbønner såning er sat i gang den 17. marts i det forskellige materialer, jod, vandmelon og kaffegrums. Vandmelon og kaffegrums står i en stuetemperatur mellem 22-24 grader med sol over middag (hvis der er sol) pralbønner i jod står uden sol lys kun med alminding dagslys, med en stuetemperatur på 22 grader.  

 

2. april efter 15 dage har jeg taget billede af pralbønner i gen  




                                                        Kaffekrums 




Vandemelon 


Vandmelon lykkes ikke så godt, selve vandmelon er blevet rådende og med muk på derfor har jeg omplaceret frø i jod hvor er lys og varme forskel til den anden frø i jod.  

 

Da er ikke sked så meget de sidste 15 dage hvor frø har fået mere lys og varme i kaffekrums og vandmelon.





Til gengæld kan man kan man tydelig se at pralbønne i jod er blevet til en plante. Nu kunne man godt opstille en hypotese, var det nu jod som pantemateriale eller mindre lys or varme der har sæt drivkraften i gang for frøn?  

 

 


 



Pia: Jeg har at plante nogle pralbønne sammen med nogle børn fra vuggestue. De har plantet dem i en plastiklomme for her vil de have mulighed for at se pralbønnes rødder og følge den vokse. Samtidig har jeg også plante nogle hjemme i forskellige lysforhold.





Jeg har plantet pralbønne hvor en står i vinduet med morgensol, en med eftermiddags sol og den sidste står på gulvet hvor de ikke er sollys.












Jeg(Dorte) har plantet pralbønner sammen med børnehave børn. Jeg startede med at introducere børnene for en pose med ærter som vi tidliger havde sået i en pose med vat. Her kunne vi nu se en spire hvor rødderne var ved at komme. Desuden havde den fået en stængel og begyndende kimblade. 
Herefter fik børnene lov at plante bralbønner i potter, og derefter vande dem.

De det nu er påskeferie har jeg taget bønnerne med hjem for at passe dem med vand. 




Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på 



K4 aktivitet : Karse Pia, Christina og Dorte

 Vi har valgt at lave en lille eksperiment med karse.🌱🌱🌱 Vi er blevet nysgerrig på om karsefrø kan spire og vokse i andet materiale end vat, som de fleste bruger.

Vores hypotese vil være at karsefrø kan gro i andet, bare det får fugt. Grunden til at mange vælger vat er af hygiejnemæssige grunde, da der ikke er bakterie i vat, som der fx. er i jord.  

Vi vil afprøve 4 forskellige materialer, hvoraf vat er det ene. Desuden vil vi afprøve kaffegrums, jord, appelsin. 

Vi vil også undersøge om der er forskel på smag i forhold til hvilket materiale karse frøene vokser i.

Vi vælger karsefrø, da de har den fordel at de vokser relativt hurtigt, og da vi tænker at afprøve eksperimentet i vuggestue og børnehave, vil det være relevant ud fra et pædagogiske perspektiv. Børnene vil hurtigt kunne se en udvikling, som er med til at fastholde motivationen hos denne aldersgruppe. 

Denne k4 aktivitet er baseret på vores egne hypoteser, men vi vil involvere børnene i selve processen med såning og efterfølgende spiring og efterfølgende spisning. Vi vil gennemføre denne aktivitet med et naturvidenskabelig fokus, hvor vi igennem processen vil understøtte udviklingen af bl.a. Evner til at forholde sig eksperimenterende til naturfaglige sider af dagliglivet i institutionen - en eksperimenterende tilgang(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2020, s. 184).

Vi vil dokumentere via foto processen fra såning til spisning.💪

Dorte:
Karse i vat og appelsen
Karse i kaffegrum og jord

Karsefrø i vat er lykkes, men der er stadig frø der ikke er spiret. Jeg kan konkluder at såningen i vat er den er er lykkes bedst. Dog tror jeg at karsefrøene har været udfordret af for lidt vand og stået for varmt.




Jeg har valgt at stille karsen i vinduer med morgen sol og hvor der vil være skygge omkring kl 12.
De er såret fredag d. 22 marts (Pia)



Torsdag d.28 marts er der kun kommet karse i vat, men prøver at se om det kommer de andre steder. Vatten kan jeg holde våd, hvor jord, appelsin og kaffegrums hurtig bliver tør.



Det er gået en lille uge hvor en har givet dem ekstra meget vand og det ser ud til at karsen kommer i jord og kaffegrums. Men appelsinen kommer der ikke neget karse. Der er ingen forskel på smagen af karse.



D. 31 marts





Jeg har smagt på karsen og jeg kunne ikke smage forskel.




(Christina)  2 April : Jeg har valgt at undersøge og være eksperimenterende i forholdt til karse og har valgt som Dyrkningsforhold en bananskad, et stykke ananasskad og kaffegrums jeg har ikke valgt vat, da børnene allerede har kendskab til det og vil at det lykkes med vat.  

Såning er sat i gang.




Frøerne står i godt lysforhold og med et stuetemperatur mellem 22-24 grader.  

 

 













PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER AF PLANTEHOLD ( Dorte, Christina og Pia )

 PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER AF PLANTEHOLD ( Dorte, Christina og Pia )


Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?
Alle målgrupper som pædagogen arbejder med, kan inddrages i Plantehold. Pædagogen skal vurdere, hvordan dette gøres passende ud fra bl.a. den konkrete målgruppe, tradition, stedet, erfaring osv.(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 82). Plante holdet kan være med til at åbne en ny viden for brugerne. Alle mennesker er omgivet af planter og har en forestilling om, hvad en plante er. Ved at bruge langsommeligheds pædagogik og fordybe os sammen med brugerne. Her gælder det om at "være sammen", at "blive afsporet" og at "dykke dybere". I selve spiringsprocessen, hvor vi starter med at plante et frø og så følge det i processen, får vi lov til at være i "processen længere tid".


Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter, herunder overvejelser over hvorledes planteholdet kan understøtte de naturvidenskabelige kompetencer.. (konkrete idéer). Redegør for mål, og relevant lovgivning for området.

Da vores brugergruppe er 0-6 år, er et Plantehold velegnet. Der vil være forskellige udbytte børnene får ud af det, men her gælder det om at understøtte barnet, der hvor den er, og så stilladserne så barnet har mulighed for udvide deres naturvidenskabelige kompetencer, hvor vi observerer over tid og eksperimenterer.

Mål:
At børnene får en forståelse for hvordan planter vokser og udvikler sig
At børnene får kendskab til forskellige planter og deres behov
At børnene får en interesse for naturen og biodiversiteten

Aktiviteter:
Oprettelse og såning af planter:
Børnene deltager i at forberede jorden, plante frø og vande planterne. Der kan f.eks. sås krydderurter, blomster eller grøntsager.
Børnene kan følge med i processen fra frø til plante og observere hvordan planterne vokser og udvikler sig.

Daglig Pleje af planterne:
Børnene er med til at vande og pleje planterne og observere hvordan planterne reagerer på forskellige forhold som sollys, vand og temperatur.
Børnene kan måle og notere væksten af planterne og lave små undersøgelser for at se hvilke vilkår der er bedst for vækst.

Natur:
Ture i naturen hvor børnene kan undersøge forskellige planter og dyr og få en forståelse for biodiversiteten.
Børnene kan samle blade, blomster og frugter og lære om forskellige planters egenskaber og brug.

Lovgivning: I Dagtilbudsloven står der, at børn skal have mulighed for at udforske og opleve natur og bevæge sig i det fri. Derudover skal børnene have mulighed for at udvikle naturfaglige kompetencer og forståelse for naturvidenskab. Pædagogiske aktiviteter skal understøtte børnenes nysgerrighed og undersøgende tilgang til verden omkring dem.


Målet med spiringen er at bruge en socialkonstruktivistiske læringstilgang, og give børnene mulighed for at tilegne sig viden om, hvordan bliver en plante til, hvordan er en plante opbygget, og fordybe sig i planten. Vi vil give mulighed for at børnene kan få styrket deres forbindelse til naturen og gøre dem bevidste om deres egen naturforståelse.

Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.

Pædagogens rolle i forhold til anskaffelse af planter indebærer typisk at identificere hvilke planter der skal købes eller indsamles til brug i institutionen, baseret på børnenes behov og interesser. Pædagogen kan være ansvarlig for at lave indkøbsliste og sikre at planterne bliver købt eller indsamlet.

Når det kommer til daglig pasning af planterne, er det pædagogens ansvar at sikre at planterne får tilstrækkelig vand, lys og pleje. Dette kan inkludere vanding, beskæring, omplantning og generel vedligeholdelse af planterne. Pædagogen bør også lære børnene om vigtigheden af at tage sig af planterne og involvere dem i pasningen.

I tilfælde af bortskaffelse af planter, bør pædagogen tage ansvaret for at finde en passende løsning, enten ved at genplante, donere eller bortskaffe planterne på en miljøvenlig måde. Det er vigtigt for pædagogen at lære børnene om bæredygtighed og miljøansvar i denne proces.

Generelt set er pædagogens rolle i forhold til planter at sikre en positiv og lærerig oplevelse for børnene, hvor de kan lære om naturen, ansvar, omsorg og bæredygtighed gennem interaktion med planterne. 





Dagtilbudsloven, LBK nr 985 af 27/06/2022 (2022). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/985

Ejbye-Ernst, N., & Stokholm, D. (2015a). Et didaktisk perspektiv på kompetanceområdet natur og udeliv. I Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (s. 182–212). Systime.

Ejbye-Ernst, N., & Stokholm, D. (2015b). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis. Systime.

 

 


fredag den 29. marts 2024

Status for plantehold Dorte


Status for plantehold 

Vi har påskeferie i børnehaven. Derfor har jeg taget hele planteholdet med hjem, og desuden har jeg taget pralbønnerne med hjem som vi har lavet i praksisafprøvningen.


Her har jeg fået omplantet de planter som har vist sig gro fint.
Det er ærteblomster, solsikke, æblekerner, rødbeder, spinat, stokroser, kartoffel, 


Noget gik ikke så godt. Det har ikke vist sig kunne gro endnu. Det får lige en chance mere. 
Det er peberfrugtkerner, kogle, kastanje, salat, 

Pralbønnerne som vi såede fredag den 22. marts er allerede godt i gang. Fredag morgen en uge efter såningen, da jeg stod op kunne jeg ane, at de var ved at komme igennem jorden med stænglen, og her kl. 14.00 var der allerede kommet kimblade til syne. Så de er godt i gang. Men solen har også været flittig ind i af vinduet. Nu har jeg sat dem ud i laden hvor temperaturen er køligere. 

Her er der ærteplanter som jeg også har sået sammen med børnene i børnehaven. De kommer også rigtig fint.

Så har jeg sået pralbønner i børnehaven den 14. marts, men de ser ikke ud til at være brudt igennem endnu. Det hænger måske sammen med at de ikke har fået nok vand fra starten. Men jeg gir dem en chance mere.


Her er et lille kik af det omplantede.

Den 18. marts hvor vi så ærtefrø, pralbønner som er hvide, sår vi også ærtefrø i en pose med vat, som vi har gjort våd. 


 

Her den 4. april er det blevet til fine ærteplanter, som skal plantes i jord, så vi kan sætte dem ud når det bliver lidt varmere. 




tirsdag den 26. marts 2024

Dorte Genbesøg på biotopen omkring 1. april

 I dag har jeg været i min biotop for at genbesøg stedet. Nu kan man se at foråret er kommet. Det hele bliver grønt og forårsblomsterne blomstre. Både vintergrønt med lilla blomster og påskeliljer står i sin fineste flor. 










lørdag den 23. marts 2024

Christina og Pia´s Biotop


Denne biotop har tre forskellige naturformer der kan ses en mark, en skov og vand. 

Billede her er opstarten på vores biotop, det er fredag den 13.01.2023 om eftermiddagen kl. 14:05 til dette tidspunkt er der 5 grader og en stille solskinsdag. 



Vi har forsøgt os at skitsere vores Biotop med det område der ligger rundtomkring af skov, vand, og mark. 







”På den skitserede kort kan man se Helligsø. Ned til Flensborg Fjord ligger Helligsø omgivet af skov, hegn og overdrev. Engang lå her en lille sø. I næsten 50 år blev den afvandet og brugt som landbrugsjord. I 1992 blev afvandingspumpen afmonteret, diget ud mod havet blev gravet væk, og der blev skabt forbindelse mellem sø og fjord via lille kanal. Søen fingerer som et fristed for fugle -særligt i efteråret og foråret” (Sønderborg kommune, 2022).


Sønderborg kommune. (2022). Soenderborg-Als-Friluftskort-2022-DK-LOW.pdf. https://sonderborg.dk/wp-content/uploads/2022/07/Soenderborg-Als-Friluftskort-2022-DK-LOW.pdf



I dag har vi genbesøgt vores Biotop, her kan du får et indtryk af hvordan det smukke område ser ude.


 

10. Februar 

Vi har genbesøgt vores biotop i går den 10.2. den har regnet en del de sidste par dage, på selve dagen regner det også luften er vandkoldt. Vi har aktuelt 4 grader. 

På selve biotop er det stille og roligt ingen sol, fugleliv er der heller ikke meget at se eller høre til.  




                                                           30. marts 2024



Vi har genbesøgt vores Biotop og i første omgang, synes vi

ikke at vi kan se den står forandring af naturen. Det hvad vi er blevet opmærksom på, er at vi kan høre mere fule lyd, fuglene er blevet mere aktiv. 

Vi kan også se at Seljepil er begyndt at spire som er almindelig i skovbryn, i krat, langs veje og som levende hegn. 




Derude over kan vi se at vorterod overdækker skovbunden med deres blade og fine blomst.