Opgave A 1+2+3+4 aktivitet

 Første aktivitet. 

Jeg har igangsat aktivitet, med en kartoffelfælde. 

Denne aktivitet skal tage udgangspunkt i at udvikle børns naturforståelse, med inddragelse af uderummet som læringsmiljø. Hvilket også opfylder kompetencemålet.  Jeg har taget udgangspunkt i målgruppen 4-5 år. Denne målgruppe vil passe godt til dette forløb, da der er mulighed for at samarbejde om og med støtte fra en pædagog at lave fælder og få en snak om hvad og hvorfor vi gør det. (Ejby Ernst N, og Stokholm D, 2014, s. 27-28)

Man kan i den første del af processen, snakke lidt om hvordan fælden kan laves, og hvilke fælder man kan lave til dyrene. hvorfor de virker eller hvorfor de måske ikke gør. Kartoflen er et lækkert sted for små hvirvelløse dyr da den er både fugtig og mørk, og derfor er det oplagt at bruge den som fælde.

Hvirvelløse dyr er som udgangspunkt ikke nuttede som en hund eller en kanin, det gør det blot endnu vigtigere at børn får en forståelse for disse dyr, og lære om at respektere og passe på, selv de ikke så "nuttede" dyr. De har også en praktisk funktion i og med de er med til at nedbryde, planter og som bestøver men også som føde til andre dyr. De er en uundværlig del af vores natur. (Ejby Ernst N, og Stokholm D, 2015, s. 110-111)

Fælden er placeret med hullerne ved jorden så de små dur har mulighed for at kravle ind i hulen.

Fælden er taget op efter et par dage i mit tilfælde. Der var ikke den store gevinst, blot nogle små fluer af ubestemt art.

                             

Her er det oplagt at evaluere med børnene, hvorfor der mon ikke er flere dyr i. 

Var hullerne for små, er der ikke mange dyr her, eller skulle vi have tilføjet noget sødt til fælden?

Havde vi været mere heldige ville det kræve en basal viden om dyr, så jeg havde mulighed for at informere børnene om de forskellige arter. Det er også muligt i fællesskab at finde frem til dyrene ved at kigge i en dyrebog/insektbog. Det har jeg rigtig god erfaring med fra tidligere. På den måde er børnene selv med til at opsøge viden, og får set at der er en masse dyr der minder om hinanden. De lærer dermed også at skelne mellem antal af ben, følehorn, længde, farve på kroppen osv. Der arbejdes også med sanserne og barnets mod, da der kan komme mange følelser op i os når vi har med insekter at gøre, man kan blive nervøs og synes det er ulækkert, og kan dyret mon bide? Det giver mulighed for nye erkendelser. Ejby Ernst, N. & Stokholm, D. 2015. s, 113-117

2. aktivitet, finde planter og dyr ud fra billeder i æggebakke.

I denne aktivitet vil jeg igen fokusere på børn i alderen 4-5 år. Og jeg tager endnu en gang udgangspunkt i kompetencemålene beskrevet øverst oppe. Der er også denne gang fokus på naturdannelse. I denne aktivitet er det muligt for hvert barn, eller ved gruppeinddeling at få tildelt en æggebakke hver. se billede. 

Det er nu muligt få barnet at gå rundt og undersøge, i dette tilfælde min biotop, og se hvad der er muligt at finde. De billeder der ligger øverst i æggebakken er tilpasset min biotop så jeg ved at det er muligt for barnet at finde alle dyr og planter. Jeg har tænkt mig i denne aktivitet at lade børnene udforske og undersøge, for dermed at følge deres interesse. Jeg vil fokusere på at lade børnenes interesser styre aktiviteten. Når jeg står på sidelinjen og giver barnet mulighed for at lave deres egne erfaringer og oplevelser, bliver det også nemmere for mig at inspirere og forklare når barnet viser oprigtig interesse i lige netop et bestemt dyr eller plante. (Elfström, 2013 s. 1-2)

Jeg vil have en bog med dyr og planter med så der er mulighed for at barnet selv kan slå op og undersøge dyret nærmere, samt en forskellighedsdug hvis jeg kan skaffe/printe en ud. Der er i denne aktivitet lagt vægt på at undersøge og klassificere dyr og planter men altid med barnet interesse som vejviser.

Undervejs blev det tydligt for mig at begge børn var mest interesseret i dyrene. De gik henover og forbi en masse ting de skulle finde, blot for at komme hen til et sted de kunne finde bænkebideren. Den fik vi snakket en del om, da der var stor interesse for den. vi vendte lidt omkring dens anatomi, og levesteder. Da børnene havde fundet alle dyr og planter, ville de gerne finde en regnorm også, så det gik vi på jagt efter. I denne aktivitet var det tydeligt at børnenes interesse mest var fokuseret mod de levende dyr. vi fandt også forskellige edderkopper og små biller i skovbunden, alt sammen gav anledning til god dialog. 

Aktivitet 3. Dyrene i mosen.

Da min biotop går ind over en del af rode mose, giver det anledning til at få undersøgt dyrene under vandoverfladen også. Jeg tager igen udgangspunkt i børnehavebørn 4-5 år. 
Til denne aktivitet skal jeg bruge 1 bog til at artsbestemme, jeg skal bruge en balje/spand og et fiskenet. Det er også oplagt at undersøge nogle af dyrenes stamtræ.(Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015, s. 117–118). Der er i denne aktivitet god mulighed for at inddrage matematisk opmærksomhed. Vi kan tale om dyrenes former, (runde, aflange, har de striber og hvor mange) antallet af ben, gemmer dyret sig under stenen, ligger den på osv. (Matematisk opmærksomhed 0-6 årige | Dagtilbud, 2021.)

Der var ikke den helt store fangst men det blev til et par forskellige dyr, 3 stk vandbænkebidder og

4. aktivitet judasøre

Da der på min biotop vokser judasøre, er det oplagt at inddrage disse. Her vil det være muligt for børnene at være med til at samle svampene og få alle sanserne integreret. Her kommer børnene tæt på, og får hands-on oplevelsen. Der vil være mulighed for at dufte og mærke på svampen. Efterfølgende skal vi tilberede dem, planen er både at tørre og stege nogle af svampene. Derefter skal vi smage på dem.... (fortsættes)

Da jeg nogle dage efter kom ud for at samle judasøre, var de belagt af en form for alge, var derfor nødt til at sadle om, da jeg ikke turde spise dem. 

Referenceliste:

Ejby Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag

Elfström, I. (2013). Børn og naturvidenskab. Nota. https://nota.dk/bibliotek/bogid/616387

Matematisk opmærksomhed 0-6 årige | Dagtilbud. (2021). Hentet 19. februar 2024, fra                         https://matematikdidaktik.dk/tema/matematisk-opmaerksomhed/matematisk-opmaerksomhed-0-6-aarige

Stokholm, D., & Ejbye-Ernst, N. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (D. T.             Gravesen, Red.). Systime profession.

Berendt, A. (2019, juni 18). 2. Økosystemers opbygning | WWF undervisning. https://undervisning.wwf.dk/2-okosystemers-opbygning

Danmarks evalueringsinstitut. (2008). Tegn på læring: Sådan gør I. Danmarks Evalueringsinstitut. https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/Tegn_paa_l%C3%A6ring_S%C3%A5dan%20g%C3%B8r%20I.pdf

Ejbye-Ernst, N. (2019). Natur, udeliv og science: Et nyt læreplanstema. Hans Reitzel.

Hansen, P. E. (2018, juli 19). Vinbjergsnegl (Helix pomatia)—Naturbasen. Naturbasen - Danmarks Nationale Artsportal. https://www.naturbasen.dk/art/2061/vinbjergsnegl

Hartmeyer, R., & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse: Naturen i barnet - barnet i naturen. Center for Børn og Natur.

Steen, J. (u.å.). Vinbjergsnegl—Naturporten. Naturporten. Hentet 24. februar 2024, fra https://naturporten.dk/leksikon/danmarks-dyr/bloddyr/vinbjergsnegl

Stokholm, D., & Ejbye-Ernst, N. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (D. T. Gravesen, Red.). Systime profession.

Thomsen, E. (2023, maj 17). Bløddyr—Læs om forekomst, opbygning og evolution—Lex.dk. Den Store Danske. https://denstoredanske.lex.dk/bl%C3%B8ddyr