Dyrehold - Kompostorme Opgave A af Christina, Pia og Dorthe

 

  Dyreholds-opgave Kompostorme

  af Pia, Dorthe og Christina

                                                         Uge 6 OPGAVE A

Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borgergruppe

Vi har valgt vuggestuebørn og børnehavebørn.

Dyrehold kan være med til at fremme børns forståelse for bæredygtighed og dyr. Her vil vi også styrke børns forståelse for naturen. At kompostorme også er et husdyr, som skal fodres. 

Hvilket behov skal / kan et dyrehold tilgodese?  Inddrag den læste litteratur.

2. Hvilket mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

Vi har valgt kompostorme, fordi vi synes det er nyttig viden, både for os som pædagoger og for børn. Vi kan give mulighed for, børnene kan tilegne sig læring, som styrker de sociale kompetencer, da det bliver et fælles projekt. Men også at drage omsorg og tage ansvar for, at dyrene har det godt. Desuden er det også den nytteværdi kompostorm har , hvor vi omdanner grønt affald til nyttig jord, jo mere orme der er i mulden, jo bedre er den. God muldjord er en nødvendighed for at planterne kan gro. Der kan genbruges til at dyrke grøntsager eller nye planter i (Andersen, 2015). Hermed kommer vi ind til  analog viden hvor hvor der bliver dannet en sammenhæng mellem viden og oplevelse og giver børnene en fælles forståelse for at naturen er et kredsløb (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015, s. 60). 

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Vi vil først undersøge snakke med børnene om, om der er forskel mellem regnorme og kompostorm? Er der forskel, og hvor forskellen er ? , fx. lever  regnorme i skovbunden og jorden. Regnorme trækker plantedelene ned i jorden, hvor de laver gange. hvorimod kompostorme er en anden slags. Dem kan man komme i kompostbeholdere, hvor de bor og lever i den varme og fugtige kompost. Vi vil have dem i et terrarium, hvor børnene vil have mulighed for at være deltagende og se hele processen. Dermed udvide børnenes forståelse og inddrage Naturvidenskabelige kompetencer (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015, s. 183–212). Vi vil også anvende Mikrofosker metoden (Vilsholm et al., 2021).

 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

Vi vil have fokus på at inddrage nogle af de fem naturdannelseselementer på forskellige måder.

"Det materielle” Menneske og økosystem: Hvor vi ser på komposten ved at lukke dem op og se om vi kan finde kompostorm her i vintermåned. 

“Den erfaringsbaserede” kropslig og fysiske interaktion med naturen : Der vil de kunne grave i komposten igennem deres taktile sans, hvordan kompostjorden føles og måske lugtes og hvilken farve den har. 

“Den kognitive” Viden og Holdninger: De vil her kunne se nærmere på kompostormene ved at fodre dem, røre dem og undersøge dem på deres niveau. 

“Filosofiske” Natursyn og Etik: Her er der mulighed for at vise børn at naturens dyr betyder meget for vores jord og det er en ressource man skal passe på(bæredygtighed). 

"Følelsesmæssige" Emotionelle reaktioner og tilknytning: At man kan have følelser eller empati for alle forskellige dyr fx. kompostorme (Hartmeyer & Præstholm, 2021) (Husted et al., 2023).

5. Hvilket tegn på læring, vil du kigge efter?

Børnene vil kunne fortælle hvad de har lavet og set. De vil få en forståelse for, at der er dyr i jorden, som også skal være her, da de gør noget godt for jorden og har en stor betydning for økosystemet. Vi vil kunne høre nye begreber fra børnene fx. kompost, gødning mm. og er med til at danne børnenes katalog viden, hvor også den Dialogisk viden vil komme til syne, da vi sammen om processen igennem oplevelse men opfatter processen forskelligt og hvad børnene er optaget af? 

Litteraturliste:

Andersen, H. (2015). Leg og lær—Om kompost. Books on Demand.

Hartmeyer, R., & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse: Naturen i barnet—Barnet i naturen. Center for Børn og Natur.

Husted, M., Jordt Jørgensen, N., & Dahl Madsen, K. (Red.). (2023). Hanedød og æggemassakre. I Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: Eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser. Frydenlund.

Stokholm, D., & Ejbye-Ernst, N. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (D. T. Gravesen, Red.). Systime profession.

Vilsholm, A. L., Åxman, S. R., & Vilsholm, R. L. (2021). Mikroforsker i dagtilbud: Inspirationshæfte til voksne, der vil arbejde undersøgende sammen med børn (A. L. Vilsholm, S. R. Åxman, & R. L. Vilsholm, Red.). Naturvejledning Danmark.