Kartoffelfælde
Jeg har valgt at vi i børnegruppen 3-5 årige skal lave en kartoffelfælde.
Formålet med aktiviteten er at udvide børns naturoplevelse og naturforståelse med uderummet som læringsmiljø, som der ifølge kompetencemålet skal være fokus på.(Ejby Ernst N. og Stockholm D, 2014, s.27)
Jeg har valgt at bruge vores legeplads i børnehaven som læringsrum.
Her vil jeg som pædagog være rollemodel som guide, medopdrager og fortæller, så børnene kan få gode, spændende og trygge naturoplevelser, hvor vi kan undersøge naturens mangfoldighed, og være nysgerrige sammen. Det er vigtigt at børn får en forståelse af, at hvirvelløse dyr har en funktion, og at de skal passes på. Desuden har dyrene en vigtig funktion, nemlig, som føde for andre dyr, som nedbryder af andre dyr og planter, og for en del insekters vedkommende, som bestøver af vilde planter og dyrkede afgrøder. Når vi fokuserer på hvirvelløse dyr, vil vi give børnene mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med dyrene og lære deres navne at kende.
(Ejby Ernst N, og Stokholm D, 2015, s.111)
Jeg valgte at samle børnene i vores pavillon, hvor der var et bord, og alle børn kunne se. Her snakkede vi om, at vi skulle lave en kartoffelfælde, som vi ville ligge et sted på jorden. I morgen ville vi genbesøge kartoffelfælden, og se der var kommet nogle dyr i fælden.
Vi snakkede om, hvorfor de hvirvelløse dyr skulle vælge at gå ind i fælden.
fordi kartoflen er fugtig og mørk
det er mad
Så gik vi i gang med at skære kartoflen over og udhule den
.
TIl sidst lavede vi indgangen til “fælden” og satte den sammen med træspyd.
Vi fandt et godt sted, som børnene bestemte.
Næste dag var vi ude og se om der var kommet nogle dyr i fælden. Der var et enkelt lille dyr som jeg ikke kender navnet på som kravlede rundt inde i kartofler.
Vi blev enige om at flytte den over under nogle træer for at se om der måske ville komme nogle dyr i den.
Et gensyn til kartoffelfælden fredag den 22. marts. Her fandt vi bænkebidder og en lille myre der havde fundet ind i fælden.
Nu vil vi de følgende dag kigge til fælden, og se om der kommer dyr i den. Efterfølgende vil vi tale om hvilke dyr der kunne finde ind i fælden.
Fint forløb med fælden - og en god ide at forløbet varer over flere dage. Overvej at inddrage forskellighedsdugen til at kigge på dugen, så har du mulighed for at snakke med børnene om hvad de har fundet uden at du ved hvad det er. Hvis det er meget småt, kan det være en god ide med en lup, så I bedre kan se dyret...
SvarSletOvervej evt. flere kartoffelfælder - måske én til hvert barn.
Du kan med fordel inddrage de naturvidenskabelige kompetencer (Grundbogen side 183-> )Når I snakker om hvilke dyr der går i fælden arbejder I med at FORUDSIGE - når I opsætter fælden UNDERSØGER I osv.
Vh Ida