fredag den 22. marts 2024

Plantehold Jonas T. Jensen

 Plantehold



Jeg vil starte ud med at introducere jer for de forskellige frø/planter/skud jeg har forsøgt mig med. Inddelt i kategori. Jeg starter med det jeg har fundet i naturen. Jeg sætter () omkring den dato de forskellige er sået. Jeg har taget højde for temperatur ca. 20 gr. + lys + vand så jeg forhåbentlig får held med nogle af mine planter. 

Jeg har søgt inspiration til plantning i blandt andet (Dietl, 1982)


1 fra naturen:
*Kastanje i potte (1 marts)
*Agern i pap potte (5 marts) plus agern i glas med jord - dette agern havde allerede rødder ved plantning (8 marts)
*Gren fra træ, en i et glas vand, og en i jord (7 marts)
*Grankogle ikke sået endnu, ligger til tørre ()
*(under overvejelse hvad det skal være)
 1 marts

7 marts
12 marts, rødderne deler sig

20 marts. Spire fint.



 8 marts gren fra hasseltræ, (tror jeg nok)

20 marts ikke rigtig nogen fremgang i den gren der er plantet i jorden.


 
15 marts. Hassel. Grenen er begyndt at spire, og bladene åbner sig op. Den der er plantet i jord ser ud som den gjorde 8 marts

20 marts bladene vokser stadig, og folder sig mere ud. 
stor forskel når vi sammenligner med den der er plantet i jorden.







 Agern 15 marts. Rødderne ser ud til at vokse, siden plantning d 9 marts.
Der var ved plantning, allerede rødder, tænkte der på den måde var bedre chance for succes. Da mine to agern der endnu ikke havde slået rødder så ud til at være gået til. og stadigvæk d 20 marts er der ingen udvikling at spore.
 20 marts. agernet begynder at spire.










2 fra køleskabet:
*Hjertesalat i et glas med vand så bundet blot er i berøring med vandet. se billede (1 marts)
*Gulerod i potte med jord (1 marts) endnu ikke megen fremskridt efter 7 dage, ser dog ud til der er bitte små grønne blade der spirer nu.
*Peberfrugt frø, i pap potte en i ugødet jord, og en i gødet (6 marts)
*Kumquat frø, i pap potte, også en i ugødet jord og en i gødet (6 marts)
*Broccoli i et glas med vand, hvor den står på bundet (7 marts)
*Pitaya frøen er sat til forspiring i noget vådt køkkenrulle i en lukket pose (7 marts) plantes ud i pap potter i dag (8 marts)

 Hjertesalat 1 marts

Gulerod 1 marts

15 marts Langsomt men sikkert. Den grønne top er begyndt at vokse lige så stille. Jeg havde lagt et lille glaslåg over guledroden to dage, i den periode voksede den væsentligt hurtigere end inden da.


Hjertesalat 7 marts
 12 marts. Der sker en lille smule, selvom det ikke går stærkt.

 20 marts der kommere mere og mere højde på hjertesalaten. omplanter om et par dage.





 Hjertesalat. 15 marts. 
Her er planten skåret noget højere oppe, og den vokser frem igen, men på en helt anden måde end  på billederne ovenfor.


Broccoli 8 marts ( 15 marts, ingen forandring, og heller ingen rødder)



 20 marts der er kommet lidt top på de sidste dage. ser dog ikke ud til at lave rødder. prøver at omplante om nogle dage.

 Pitaya: 6 marts. Frø tages ud og ligges til forspiring i et stykke fugtigt køkkenrulle, og så i en pose og op i vinduet. 9 marts er de begyndt at spire. jeg planter dem over i en lille potte. 6 dage senere ses nedenfor.


 15 marts. planten er nu vokset et par mm over jorden siden udplantning. Jeg havde ærlig talt ikke regnet med at jeg ville lykkedes med Pitaya, da jeg ikke helt vidste om jeg kunne give den de forhold den skal bruge til at vokse. (vokser oprindeligt i Sydamerika)

 20 marts De vokser alle 3 stadigvæk. men det går langsomt. måske en mm højere på 5 dage.



 
15 marts. her ser det kun ud til at det er min peberfrugt i den forreste række der er begyndt at spire efter 9 dage . både mine agern og mine kumquats er der ikke rigtig liv i endnu. (forreste række får lidt gødning) 


20 marts Der er ikke sket noget med hverken agern eller kumquats jeg lader den stå nogle dage endnu, og ser hvad der sker. min peberfrugt omplanter jeg først når den er lidt større.








Frø fra frøposer

*Karse 
*Stangbønne, i en rulle avispapir (1 marts)
*Chili
*Majs
*Ærter
*Kål
*Brydbønne
*Spinat

 - De er alle på nær stangbønnen, sået i dette minidrivhus der kan ses nedenfor. (6 marts) De står på et bord tæt på sydvendt vindue, da der er fyldt op med planter i vinduet.

 14 marts. Brydbønnen er kommet fint op af jorden nu. tænker snart den mangler mere plads. bag ved kan i se at karsen er klippet ned da den havde vokset sig så høj at den væltede ud over de andre frø der ikke var kommet frem endnu.

 11 marts 
Karsen er vokset godt op, og er begyndt at lægge sig ned. (den er spist da den faldt mere og mere sammen)



Stangbønne 6 marts spiringen er gået igang.
8 marts

 12 marts. Stangbønnen kommer flot op nu.
Jeg har klippet noget af avispapiret af, da jeg tænkte der ville komme mere lys ned til bønnen (da den ikke var skudt op endnu)

 15. marts Det går stærkt nu og overvejer at plante i en større potte snart.
Jeg har sat en pind, den kan støtte sig op af for nu.



 15 marts. kålen er kommet op af jorden.

 20 marts kan se der er kommet to frø ned i jorden ved kålen. Min niece hjalp med at plante så der var gået lidt stærkt. :)



Omplantning

Jeg har omplantet i dag d 21.03 og smidt de forsøg ud der ikke lykkedes, nogle har jeg ladet stå for at kunne observere lidt længere tid. Måske sker der noget i løbet af ugen.

Nedenfor har jeg tager lidt billeder af det der er omplantet

Her ses stangbønne, th, gulerod under glas for at give drivhuseffekt. og brydbønne tv. Den ser lidt sjov ud, og ser ud som om den er ved at grave sig ned. nærbillede kommer senere.

Her har jeg omplantet noget af det jeg mente var klar til det. Der er chili, kastanje, brydbønne, ærter, kål, hjertesalat. 

Jeg har sået majs og spinat igen, da det ikke lykkedes med majs, hverken i minidrivhus, eller i en lille toiletrulle med jord. Spinat lykkedes heller ikke i minidrivhus.

Vi prøver igen med majs. :)

spinat prøver jeg også med igen. 

Det naturfaglige

Forsøg

Jeg har lavet nogle sideløbende forsøg som jeg ikke helt tror på, men det bliver alligevel interessant at følge. 

Da jeg ved at nogle frø kan spire blot ved tilstedeværelse af vand og lys, (og ikke nødvendigvis i jord) tænkte jeg på om de kunne spire ved at blive sået i en moden banan. Jeg har derfor sået to forskellige frø i en moden banan en græskarkerne og en prydbønne. Se billede under. 
 5 marts

 15 marts Tror ikke helt på mit eksperiment længere. Ser ud til der er noget svamp der dækker bananen til. Bananen er smidt ud d 17 marts der var blot en helt brun banan belagt med en form for svamp. 




Jeg også sået to par ærter i et tætlukket rødbede glas. Her antager jeg at mangel på CO2 vil gøre der vanskeligt for planten at vokse, i hvert fald i længden. 
 7 marts
15 marts -
ikke noget at se endnu, anden end noget form for svamp nede i jorden. 

20 marts. Der er mere og mere svamp nede i jorden over frøene. Jeg vil lade eksperimentet stå, og se hvad det udvikler sig til. 




Det pædagogisk-didaktiske

Bruger: Min målgruppe er børnehavebørn 4-5 årige. Da det er den gruppe jeg er tilknyttet på min arbejdsplads. Jeg tilpasser forløbet til denne aldersgruppe. Jeg arbejder på at indhente underskrift til brug af billeder af børnene i min opgave. (der bliver taget billeder af hænder og sløret ansigt hos børnene.)

Forløb: Jeg vil nedenfor, lave en smtte model der skal være afsæt for min aktivitet. Jeg vil derefter komme ind omkring mikroforskermetoden og hvilke naturvidenskabelige kompetencer jeg vil have specielt fokus på. 

Sammenhæng

Det er et forløb der strækker sig over flere uger. Det gør det da det er små frø der skal spire, og de eksperimenter vi kan udføre, vil tage tid. Der er derfor også inddraget viden fra (Clark, 2023).
Det bliver lavet i forbindelse med projekt hvor der er fokus på naturforståelse, med en naturvidenskabelig tilgang. Rammerne udgør sådan set hele institutionens inde og udeareal. Kun fantasien sætter grænser for hvor og hvordan vi skal så vores frø.

Mål

Vigtigheden af at børnene i dag får en viden om vores natur derunder på planter er dyreliv, er efterhånden indiskutabel. Vi står i en biodiversitetskrise som kræver handling, men den handling kræver også viden, og det er vores opgave som pædagoger at så de første frø hos børnene som kan få lov at spire og udvikle sig gennem mange år. (Biodiversitet, u.å.) (langsigtet mål, svært at se tegn på)

At børnene får taget de første skridt mod en bedre forståelse af hvad en plante er, hvordan den vokser og hvad der skal til for at dette kan ske. Viden om planter og frø. Forståelse for hvad der skal til for at en plante kan vokse.

Tiltag

Mikroforsker metoden er det redskab jeg vil følge, dette bør give mulighed for undrende spørgsmål, og lægger op til en eksperimenterende tilgang med børnenes interesse som styrende for projektet. Der vil af praktiske tiltag være tale om opstart og introduktion til forløbet. Jeg vil som udgangspunkt have nogle frø med som børnene kan være med til at plante over i ex en mælkekarton der er skåret over. Jeg har nogle toiletruller vi vil fylde med jord og placere nede i kartonen. Der vil også være mulighed for at plante i ”mini drivhus”, eller små potter. Dette er blot eksempler. Jeg vil også se hvad børnene foreslår, evt. plante nogle frø udenfor. Jeg vil selvfølgelig komme med eksempler på hvordan man kan plante frø, da der i den aldersgruppe trods alt kan være begrænset viden i forhold til viden om udplantning. Jeg vil derfor trække på viden fra bl.a.  (Farrell, 2016) i forhold til såning og (Ejbye-Ernst, 2019) i forhold til metoden jeg går til opgaven på.
Jeg er åben for alle børnenes forslag i forhold til hvad de har lyst til at plante i, og så prøver vi os frem på den. Der vil givetvis komme spørgsmål jeg skal besvare med katalog viden, men ud over dette vil vi igangsætte eksperimenter som måske, kan give dem svar på noget af det de interessere sig for ved plantning.

Da jeg vil gøre brug af slow pedagogy, hvor der er vigtige pointer om måden at tilgå læring, og børns mulighed for at være til stede i nuet, eller aktiviteten som det jo også er set fra mit perspektiv, kræver det også at jeg sætter rammerne for at det er en mulighed. Både ved hvert enkelt besøg og vanding ved planterne, og i vores samtaler om hvad det er vi står og observerer på. Jeg skal altså give plads til at nye erkendelser, interesser og spørgsmål kan få lov at opstå i det enkelte barn.

 

Tegn

Jeg vil høre efter om der kommer flere ord på planten. (stilk, blade, frø, rødder). Hvordan taler børnene om processen og eksperimenterne. Ved de hvorfor der sker hvad der sker.

Evaluering

Jeg vil undervejs være opmærksom på de tegn jeg har opstillet, det kan give mig en fornemmelse af om jeg er på rette vej. Og hvor engagerede er børnene undervejs i forløbet. Det giver mig mulighed for at rette til undervejs, da det er et forløb der strækker sig over flere dage. Da det jo også er en model der er dynamisk og lægger op til at revurdere sine første tanker.

Mikroforskermetoden

Jeg vil give børnene mulighed for at være eksperimenterende i hele processen, og følge børnenes interesse. Jeg vil derfor gøre brug af mikroforskermetoden, hvor børnene i samspil med mig skal plante nogle frø. Jeg vil have nogle forskellige ting med til at plante i. Det er for at give inspiration til børnene der måske ikke selv kender alle mulighederne. Så vil jeg igen prøve at snakke med børnene om hvor vi kan plante dem, hvorfor og hvad de tror der sker når vi sætter frøene forskellige steder. (i mørket, uden vand, uden ilt, udenfor osv.) – men ud fra de undringsspørgsmål børnene stiller. Der vil i fællesskab blive lavet nogle forskellige hypoteser, som vi skal prøve at lave en plan for hvordan vi kan besvare.


Naturvidenskabelige kompetence

Jeg vil i min afprøvning have specielt fokus på nogle af de naturvidenskabelige kompetencer. Det drejer sig især om 1. Kommunikative færdigheder indenfor naturvidenskab – de sproglige perspektiver og 3. Evner til at forholde sig eksperimenterende til naturfaglige sider af dagliglivet i skole og børnehave – en eksperimenterende tilgang (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015)



Min Rolle:

Jeg skal til at starte med have lidt viden om det at plante frø, derefter skal jeg ud og købe alt der skal bruge til at kunne plante, lige fra potter til jord, sand, frø, og kander. Jeg skal planlægge hele forløbet, og tænke over hvor mange børn der skal plante af gangen, og hvad formålet er med hele processen.

 Jeg har dette skema jeg fylder ud under vores første samtale om aktiviteten. Det er her jeg forklare børnene hvad jeg har med, og lægger op til at vi kan prøve og så nogle frø. Jeg har på den måde en mulighed for at huske hvad børnene siger, og få skrevet ned med det samme så vi sammen kan lave nogle eksperimenter og en plan for hvad der skal ske. (billeder kommer)

Eksperiment:

Dato for igangsætning

Børnenes tanker

Kan blomster gro i sand? Vi sår nogle blomsterfrø i noget sand for at se hvad der sker.

 14.3

A "Jeg har ikke se om blomster kan gro i sand" Mig "skal vi prøve at så nogle blomster i sand så?" A "Ja men det tror jeg ikke de kan"

 vi tester dette, ved at så noget karse  i noget vat, nede i en karton der er skåret halv over, vi presser derefter toppen ned over den nederste halvdel så der ikke kommer lys ind (billede kommer senere)

 14.3

 L "frø skal have lys for at gro" Mig "Kan de ikke gro nede i mørke" L "nej" 

 vi planter græskar i sand fra legepladsen (efterhånden er det blevet blandet sammen med jord fra legepladsen)

 14.3

 S "Jeg tror græskar kan gro i sand" mig "Skal vi prøve og se om det kan det? " S "Ja, det kan vi da godt"

 Vi blander jord og sand

 14.3

K "jeg vil blande jord og sand og plante en agurk"  mig "Tror du så vi kan få agurker" "Derhjemme planter vi i jord"
mig "skal vi så prøve at blande nu?" K "ja"


K "Jeg tror jeg skal være bondemand når jeg bliver stor" sagt med stort smil på læben. jeg tolker dette som interesse for emnet og såning af frø.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Jeg skal derefter hjælpe børnene med at få vandet blomsterne, kigget og snakket om udviklingen samt følge børnenes interesser i eksperimenterne. 

Opdatering på praksisafprøvning billeder kommer 22.03

 Her har jeg "lånt" min niece til et lille hjemme forsøg. 
vi snakkede lige om hvad der sker når man planter et frø, og hvad det kræver for at vokse. Der var stor interesse at spore. Da vi efterfølgende gik en tur, blev der plukket en masse blomster og snakket om hvordan de ser ud. Da hun skulle hjem ville hun gerne have frø med hjem, så hun kunne så nogen der hjemme også. 




Så er der plantet om til større potter. Jeg fik desværre ikke taget billeder af hendes deltagen heri. vi var opslugt af processen.
  




En lidt spontan aktivitet i børnehaven

Her var der to børn der stod og kiggede på de små træer der var ved at vokse op. Jeg udnyttede interessen til at lave en aktivitet, hvor vi plantede om i nogle syltetøjsglas (så vi kan se rodnettet). Børnene deltog aktivt i processen og placering af planterne.
 Vi følger dem løbende for at se om de vokser eller udvikler sig.



Her er de placeret et forholdsvist solrigt sted. tror der er tale om to gange bøg, og en mælkebøtte.




Praksisafprøvningen i billeder. 

Her er lidt billeder fra dagen hvor vi fik plantet.

 mange valgte at benytte sig af de ting jeg viste dem, man kunne plante i. det var også muligt at plante udenfor eller noget helt tredje. De fleste børn var meget bevidst om hvordan man skulle så frø, og var ikke så meget i tvivl om at de skulle bruge jord vand og lys. Men vi har i nogle af eksperimenterne udfordret det synspunkt lidt. 

 
vi får skrevet navn, dato og frøsort ved alle vores eksperimenter.

 Det gør ikke noget vi får beskidte hænder. 
Det var der ingen der klagede over.






 Vi vander, og jeg giver en hjælpende hånd ved behov.


Børnene deltog i alle processor (på nær anskaffelse af materialer) 
Lige nu vander vi dagligt, og holder ellers øje med hvad der sker med vores planter. Der er altid nye spørgsmål når vi har tid til at observere. Nogle børn er mere interesserede end andre. Det er interessant hvor meget de forskellige frø vokser i mini drivhuset, sammenlignet med dem der står udenfor. 

Referenceliste

Biodiversitet. (u.å.). WWF Danmark. Hentet 5. marts 2024, fra https://wwf.dk/kaemper-for/biodiversitet/

Clark, A. (2023). Slow knowledge and the unhurried child: Time for slow pedagogies in early childhood education (Bd. 2023). Routledge/Taylor & Francis Group.

Ejbye-Ernst, N. (2019). Natur, udeliv og science: Et nyt læreplanstema. Hans Reitzel.

Ejbye-Ernst, N., & Stokholm, D. (2015). Et didaktisk perspektiv på kompetanceområdet natur og udeliv. I Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (s. 182–212). Systime.

Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner: Genbrug dit køkkenaffald på en sjov og bæredygtig måde (H. Rask, Red.; S. Harding, Overs.; 1. udgave). Samvirke.

Dietl, U. (1982). Spirebogen (3. oplag). Komma.

2 kommentarer:

  1. Hej Jonas.
    Tak for dit indlæg. Du har gang i mange spændende ting som jeg glæder mig til at følge. Især dit bananprojekt er jeg spændt på. Det er rigtigt godt du holder en god systematik med dine så-tidspunkter, lys og vandingsforhold osv. Det skal du endeligt fortsætte med.
    Vh Christoffer

    SvarSlet
  2. Hej Jonas. Dine plante eksperimenter ser ud til at køre derudaf med succeser og "nederlag". Det er så fint, og jeg vil her forholde mig til dine pædagogiske aktiviteter.
    Det er et fint forløb du har sat sammen med mange gode overvejelser i forhold til både praktik og didaktik. Det giver rigtig god mening at inddrage Clarks SLow pedagogy ind i arbejdet med planter, mens jeg er lidt mere skeptisk overfor din brug af mikroforskermetoden. Mikroforkser kræver at man arbejder med alle trinene systematisk, hvilket jeg tror (med streg under tror) er vanskeligt når man arbejder med spirring som første led. Mikroforsker Mikroforsker handler om at gå ud i naturen, undres over noget og så derefter søges svar på udringer vha. metoden. Fokuser i stedet på de naturvidenskabelige kompetencer, herunder kommunikation (Se kap 6 i Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015). Til dette kan du med fordel gøre brug af produktive spørgsmål (s 197 i Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015).
    Tak for indlægget, det er grundigt arbejde.
    Vh Christoffer

    SvarSlet