Dyrehold Jonas T. Jensen

1. Vælg en bruger/borger gruppe


Jeg vil tage udgangspunkt i en børnehave gruppe 3-5 år. Jeg vil være opmærksom på at det didaktiske forløb tager udgangspunkt i hvor børnene er. Jeg skal derfor være opmærksom på ikke at belære og komme med lange forklaringer. Men derimod inddrage børnene og tage hensyn, og passe på med ”undervisningstonen”. Jeg vil forsøge at følge børnene og anerkende deres tanker og viden (Ejbye-Ernst, 2019).
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i vinbjergsnegle. Da det er en stor og spændene snegl der er interessant at observere. Begrundelse uddybes i spørgsmål 2.

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?

Mit mål med dyreholdet er at det skal give mulighed for at børnene kan iagttage, tage billeder, film, og tegne sneglen, der er god mulighed for at få en dialog med børnene når man sammen kan observere sneglen. Det giver mulighed for at vi kan lære at passe et dyr, drage omsorg for det og udvide vores forståelse af dyret. Viden om hvad dyret spiser og hvor meget, hvornår det sover/hviler, hvor aktivt det er osv.
Ligeledes skal det åbne op for samtale om vigtigheden af vinbjergsneglens tilstedeværelse i naturen, og hvor den kommer fra (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015, s. 116).


3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?

Et terrarie der er muligt at gå til og fra, så der kan observeres når lysten er der, mulighed for at børnene kan kigge ind til sneglene. Et åbent læringsrum uden tvang, men med stor indlevelse og engagement fra pædagogen som skal fordre øget interesse hos børnene.
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

Dyrenes stamtræ er oplagt at kigge på da det kan være svært at skelne hver enkelt dyr fra hinanden. Det giver en mulighed for en overordnet læring om hvor dyrene kommer fra, hvem de er nært beslægtede med, og hvad lige præcis det dyr man kigger på, er for et slags dyr. I mit tilfælde et bløddyr (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015, s. 117–118).








Det er også oplagt at kigge på naturdannelsens 5 elementer. Når vi taler om naturdannelse er der flere elementer der gør sig gældene for at barnet skal kunne opnå dette. Vi har 5 elementer der alle indgår dynamisk og er af både indre og ydre karakter. De interagerer alle sammen og påvirker gensidigt hinanden, når barnet færdes og skaber relationer til naturen. For at processen skal være naturdannende kræves en form for stimulering af alle 5 elementer. Dette vil jeg forsøge at få aktiveret hos børnene i min proces (Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 7–8).









5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?




Jeg vil som udgangspunkt tale med børnene om vinbjergsneglene, evt. lægge op til at tegne dyret, og på en legende måde snakke om hvad det hedder, om den har ben, og øjne osv. Jeg kan slutteligt igen sætte mig ned og tegne med børnene. Er der nu kommet nye ord og begreber om dyret. Ved barnet mere om dyrets biologi? Hvordan taler børnene om dyret igennem processen. Kommer der en mere empatisk tilgang til dyret, både gennem sprogbrug og handling. Får dyret et navn, og viser de interesse for om sneglen får nok mad, vand osv. (Danmarks evalueringsinstitut, 2008).

Uge 8 denne uge skal dyreholdet etableres OPGAVE B
Naturfaglig viden / naturdannelsens kognitive element

6. Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive? formering / årscyklus, rengøring osv. osv.

Vinbjergsneglen (Helix pomatia) er et bløddyr, blandt andet i samme kategori som blæksprutter, muslinger og orm. Den er i ordenen "lungesnegl" og familie "helicidae". Bløddyr består af 4 kropsafsnit, (hoved, fod, kappe, og indvoldssæk) Den er forholdsvis almindelig i Danmark, menes at være indført i middelalderen. Den ever af forskellige grønne planter og blade, dog ikke rådne. Den lever i skov og på åbent land, på skråninger og nær klostre, kirker og borgruiner. Sneglen kan blive 10 år gammel. Om vinteren graver sneglen sig ned under grene, blade, eller løst jord og overvintre/går i dvale indtil foråret. Der er parringstid i maj måned, og sneglen lægger 20-60 æg i en hule den graver i jorden. sneglen er hermafrodit, og har dermed både hankøns og hunkønsorganer. (Hansen, 2018) (Steen, u.å.) (Thomsen, 2023)





Etablering af dyrehold
7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.

Jeg vil lige starte med at skrive lidt om de udfordringer jeg har haft med at finde vinbjergsneglene (mit mål er at finde 2). Da den jo lige nu er i dvale har jeg været ude og flytte lidt blade grene, og grave forsigtigt ned i jorden, jeg har endnu ikke haft held med at finde en vinbjergsnegl. Men jeg arbejder denne weekend ihærdigt videre og tror på det lykkedes, ellers må jeg være kreativ eller evt sadle om og vælge andre snegle. Jeg har skaffet en gennemsigtig opbevaringskasse (se billede nedenfor) Den gør det muligt for børnene at følge med inde hos sneglene. Låget borer jeg en del huller i så sneglen kan få luft. Jeg vil så vidt muligt simulerer de omgivelser jeg finder sneglen i, så der både er jord, grene og selvfølgelig frisk grønt den/de kan spise hver dag.

Jeg har her lavet en tegning af terrariet, her er forsøgt indtænkt sneglenes behov.











8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem)./ naturdannelsens materielle element

Vinbjergsnegle er som alt andet levende, i samspil med ikke levende ting, som sollys, nedbør, ilt, temperatur og plantenæringsstoffer, en del af jordens økosystem. Alt dette spiller ind i livsbetingelserne for den levende organisme, og dermed også sneglens. Sneglen bidrager samtidig til økosystemet ved at være deltagende i nedbrydning af andre organismer, det der også kaldes "konsumenter". Vinbjergsneglen er en del af græsningsfødekæden da den kun lever af andet levende. Livets fødekæde starter hos primærproducenterne, og de næste led er konsumenter. Sneglen er samtidig selv føde for andre dyr og dermed som alt andet et led i et stort økosystem som omfatter hele planeten. Når Sneglen spiser en plante, vil den nedbryde det organisk bundne kvælstof til uorganisk kvælstof gennem en proces der kaldes mineralisering. flere forskellige dyr deltager i processen og i sidste ende bliver der frigivet uorganisk kvælstof som ammonium. Dette kan planterne så optage. De er derfor afhængige af at denne proces sker. På lige fod med at sneglene er afhængiger af fotosyntesen og dermed plantens tilstedeværelse så de kan få mad. (Thomsen, 2023) (Berendt, 2019)



Jeg har her forsøgt at skitsere hvordan det kunne se ud, i naturen. I mit dyrehold skæres de sidste to led fra, vinbjergsneglens fjender kan selvfølgelig ikke komme ind i mit "terrarie".








9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på din blog. Du kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).

Der er lagt mange tanker i hvordan jeg skulle få lavet det bedst mulige sted til mine vinbjergsnegle. Også i forhold til økonomien. Jeg fandt frem til at en stor opbevaringskasse måske kunne være løsningen. Jeg ville så bore nogle hunner i låget så der kunne komme ilt ned til sneglene.

Her ses det mislykkede forsøg. Boret splintrede bare plastikken.

min næste tanke var at forsøge med en stiksav, med en lille fin sav. 

Det resulterede i endnu større skade på låget.

Jeg smed låget ud og fandt en hjemmelavet rygeovn i min fars skur. 

 Her er den halvvejs pillet fra hinanden. 

Nettet blev klippet til så det passede hen over kassen, 

så viklede jeg gaffatape rundt om så børnene og jeg ikke

skulle skære os. 

Til sidst opfandt jeg en lille krog der vikledes rundt om nettet,

 og blev trukket ned over kassen. 

Låget er på den måde stadig let at tage af når jeg skal fodre eller se til sneglene.

Jeg fik mine vinbjergsnegle i fredags d. 1.3.24, jeg lod dem ligge et par dage indenfor, og afventede at de snart måtte vågne grundet den højere temperatur, jeg mente at de på den måde ville tro det var blevet forår. 

Jeg blev dog opmærksom på gennem bogen "vinbjergsneglen" (Mikkelsen, 1991), at sneglene oftest vågner i foråret med stigende temperatur OG regn. Jeg fugtede dermed jorden yderligere, og efter ganske få timer vågnede den første snegl op.

Der gik yderligere to dage før den næste kiggede frem, og en dag mere d. 6.3 før den sidste nu også er igang med at spise. 

Her nogle dage senere er der godt gang i alle 3 snegle, de spiser, og har tilsyneladende brug for en del vand. De er meget aktive efter jeg har sprøjtet vand ned til dem. 

Her i dag d.7.3 er der gang i noget der minder om parring hos to af sneglene. Det skulle være noget der foregår i maj, men da de jo er indenfor og temperaturen er højere her som ude, kan det måske have fremskyndet processen. De ville jo på nuværende tidspunkt formodentligt stadig ligge i dvale, havde de været ude i naturen.

Tidligere var de sat direkte op mod hinanden (bund mod bund), på billedet her har de trukket sig lidt mere tilbage. 

Der spises. 

Vinbjergsneglene søger hinanden.

d. 9.3 (dato er jeg lidt usikker på da jeg mistede en masse fra bloggen, som jeg nu sidder og genskaber)

Sneglene er mere og mere interesseret i hinanden, og der er ofte gang i noget der minder om parring. Jeg har observeret sneglene løbende hele dagen, og to af sneglene har haft fodsålen trykket mod hinanden hver gang jeg er kommet forbi. Parringen/parringsdansen tager også ofte mange timer, men selve akten tager kun nogle sekunder. Det forklarer hvorfor jeg ikke har set kønsorganerne, der her indføres i hinanden. Begge snegle befrugter hinanden i akten. (Jensen, 2017) Jeg ved dog ikke om parring er muligt på denne tid af året, da de under normale omstændigheder havde lagt i dvale ude under jorden. De er stået op fra dvalen ca 2 måneder før, grundet den varme stuetemperatur og ret meget vand, som jeg kunne læse mig til også var en nødvendighed for at bryde dvalen. (Mikkelsen, 1991)

Uge 10 OPGAVE C

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).

Jeg har mistet hele denne opgave c fra uge 10, og sidder derfor og laver den forfra i uge 11, ved ikke hvordan den er forsvundet fra bloggen.

Jeg vil med fokus på naturdannelsens 5 elementer, især inddrage, det erfaringsbaserede, kognitive og følelsesmæssige. Dette ved at børnene får lov til at deltage i pasning og fodring af sneglene, samt får lov til at holde en snegl hvis de får lyst. Jeg er med på at børnene med stor sandsynlighed bliver berørt, på alle 5 elementer uanset om det er planlagt eller ej.(Hartmeyer & Præstholm, 2021) Dette sker gennem deltagelse og erkendelser de måtte tilegne sig løbende. Jeg vil med udgangspunkt i min egen katalog viden, som jeg gennem forberedelse til projektet har tilegnet mig, fokusere på at give børnene mulighed for læring gennem en mere erfaringsbaseret og erkendende proces. Dette foregår mere som en form for analog, kropslig og dialog viden. Jeg vil under hele processen tale om hvorfor vi f.eks. fodre sneglene, hvad de kan lide at spise at de godt kan lide fugt osv. Dette får børnene øje for blot ved at observere og deltage i sneglepasningen. Hvis jeg er god til at følge børnenes interesser, vil dette være endnu mere givende og lærerigt for børnene. Efter nogle dages forløb med deltagelse i pasningen, vil det være muligt at tegne sneglene. Her får vi igen talt om, hvad der er hvad på sneglen, denne proces vil motivere børnene til at observere og tænke over hvordan sneglen egentlig ser ud og hvorfor den ser ud som den gør. (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015, s. 60–61)



11. Afprøv dine pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med dit mål.

Afprøves i løbet af denne uge. (11) billeder kommer på siden.

Vi fik fodret sneglene, og snakket lidt om hvad de spiser. Det ene barn var ikke meget for at vi åbnede ned til sneglene. Men efter lidt tid kom hun nærmere og stod til sidst og kiggede ned til sneglene. vi fik talt lidt om at de var langsomme, og hvordan de spiser med deres ru tunge. 

Efterfølgende tog vi en af sneglene op og kiggede nærmere på den. Der var ingen der ville holde den, men det ene barn var modigt nok til at røre sneglehuset. Men hun mente den var for slimet til at holde på hånden.

Vi sluttede af med at tegne sneglen. Der blev nævnt der skulle tegnes øre, det gav en snak om hvad sneglen egentlig er opbygget af, hvor øjnene sidder og følehornene. Der blev også tegnet græs, og en sol. til sidst blev det lavet om til en girafsnegl. Tentaklerne hvor øjnene sidder mindede måske om en girafs horn. Der blev gået frem og tilbage mellem tegneaktiviteten og sneglene for at observere. De var tilsyneladende meget interesseret i sneglene, selvom de også var lidt "ulækre".

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Min rolle, i denne proces er at forberede mig grundigt i dyrets leveforhold, anatomi, og materielle brug til dyreholdet. Så det bliver en succesfuld proces, hvor jeg med min viden kan hjælpe børnene. Dette foregår inden jeg kan starte aktiviteten op. Under aktiviteten er min opgave at stå til rådighed og guide børnene gennem processen. Det vil være muligt for mig at tage styringen, men også at give børnene lov til at komme med ideer, og eksperimentere, så længe det ikke er skadeligt for sneglene. Jeg står for den daglige pasning af sneglene, og har ansvaret for at de har det godt. Jeg er selv løbende blevet gjort klogere på at sneglene er meget aktive når jeg giver dem vand, og at de har haft brug for mere end jeg havde forventet.

Uge 11 OPGAVE D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 

Da børnene skal være en aktiv del af pasningen af sneglene, er der mulighed for visuelt at følge med i hvor meget sneglene spiser, hvor hurtigt de bevæger sig, hvor de helst vil opholde sig osv. Det giver mulighed for at børnene gennem processen kommer i kontakt med alle naturdannelsens fem elementer. Jeg vil løbende være i dialog med børnene, og besvare eventuelle spørgsmål, oftest gennem forsøg, hvis det ikke skader sneglen. Jeg har i min aktivitet fokus på "learning by doing" eller erfaringsbaseret læring, hvor Deweys princip om at "Erkendelsen af et naturligt udviklingsforløb opstår altid i forbindelse med situationer, der involverer en "learning by doing"..." vil være min tilgang til processen. (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015, s. 42-43) 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Jeg vil give mulighed for gennem observationer af sneglene og pasning samt fodring over nogle dage, at barnet kan danne sig en forståelse af hvad en vinbjergsnegl er, hvordan den ser ud og hvad den spiser og hvorfor. Det skal munde ud i en tegneaktivitet, det er her muligt for barnet at have en dialog om, hvad end der måtte komme af tvivl eller spørgsmål til sneglen. Jeg vil også lægge op til at der kan tegnes noget sneglen spiser. Det giver mulighed for at vi kan have en samtale om hvad vi har fodret sneglen med, og om den måske kan spise andet end det vi har givet den.

 

Uge 12 OPGAVE E

Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Jeg er blevet gjort klogere på hvad det kræver at holde dyr. Selv et dyr som vinbjergsneglen, jeg egentlig ikke forventede mig det store af. Jeg køber nu alle mine grøntsager økologiske, så jeg er sikker på de ikke er sprøjtede. Jeg har skulle overveje om de fik for lidt eller meget vand. Har de plads nok (etik), og hvor meget jord skal de bruge. fx når der skal lægges æg, hvis vi kommer dertil. Jeg kigger til dem flere gange dagligt for at se om de lever og ser ud til at have det godt.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Naturdannelsens filosofiske element

Jeg har hele mit liv tænkt meget på det etiske i at holde dyr, hvad enten det er til fornøjelse, eller mad. Jeg valgt derfor et dyr, der efter min bedste overbevisning er ligeglad med om den er i et bur. Jeg har alligevel under hele forløber været bevidst om at sneglene skal have det godt. De skal have nok mad og vand. Dyreholdet giver mulighed for at arbejde med børnenes empati for dyret. Hvordan behandler vi dyrene, og en bevidsthed om at de også kan mærke smerte, og har ret til at være her selvom de ikke er ligeså "kloge" som os. Jeg har ser mennesket som en del af naturen lige så vel som dyrene er det. Mit natursyn hælder over mod både det zoocentriske og det biocentriske. Jeg vil på den måde måske komme til at pålægge nogle af mine egne holdninger til de børn jeg arbejder med, det gør vi jo hele tiden. men det er vigtigt at være bevidst om, og åben for at der er mange sandheder, selvom man føler at man gør det eneste rigtige.

17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Nogle interesserede og glade børn, der gav en dejlig samtale der udsprang af nysgerrighed, men også "frygt". Der skulle rykkes nogle grænser da vi skulle forsøge at røre sneglen. Jeg har selv været meget optaget af sneglene der gav mig en del spørgsmål, som jeg har været interesseret i at finde svar på. Den nye viden har jeg fundet gennem observationer, og eksperimenter med mad (hvad kan sneglene spise?) og vand (mængde) samt bøger og relevante internetsider og blogge.

 
Referenceliste

Berendt, A. (2019, juni 18). 2. Økosystemers opbygning | WWF undervisning. https://undervisning.wwf.dk/2-okosystemers-opbygning

Danmarks evalueringsinstitut. (2008). Tegn på læring: Sådan gør I. Danmarks Evalueringsinstitut. https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/Tegn_paa_l%C3%A6ring_S%C3%A5dan%20g%C3%B8r%20I.pdf

Ejbye-Ernst, N. (2019). Natur, udeliv og science: Et nyt læreplanstema. Hans Reitzel.

Hansen, P. E. (2018, juli 19). Vinbjergsnegl (Helix pomatia)—Naturbasen. Naturbasen - Danmarks Nationale Artsportal. https://www.naturbasen.dk/art/2061/vinbjergsnegl

Hartmeyer, R., & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse: Naturen i barnet - barnet i naturen. Center for Børn og Natur.

Jensen, B. R. (2017, maj 23). Sex i sneglefart. Naturekspeditionen. https://naturekspeditionen.dk/sex-i-sneglefart/

Mikkelsen, H. (1991). Vinbjergsneglen (1. udgave, 2. oplag). Pinus.

Steen, J. (u.å.). Vinbjergsnegl—Naturporten. Naturporten. Hentet 24. februar 2024, fra https://naturporten.dk/leksikon/danmarks-dyr/bloddyr/vinbjergsnegl

Stokholm, D., & Ejbye-Ernst, N. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (D. T. Gravesen, Red.). Systime profession.

Thomsen, E. (2023, maj 17). Bløddyr—Læs om forekomst, opbygning og evolution—Lex.dk. Den Store Danske. https://denstoredanske.lex.dk/bl%C3%B8ddyr

Vilsholm, A. L., Åxman, S. R., & Vilsholm, R. L. (2021). Mikroforsker i dagtilbud: Inspirationshæfte til voksne, der vil arbejde undersøgende sammen med børn (A. L. Vilsholm, S. R. Åxman, & R. L. Vilsholm, Red.). Naturvejledning Danmark. https://kriblekrable.dk/wp-content/uploads/2021/03/kriblekrable-mikroforsker-dagtilbud-a4-web.pdf