Dyrehold Kompostorme Opgave B / Uge 8 Pia, Dorte, Christina

 

Kompostorme
Fakta om Kompostorme
Navn:

brandorm, Eisenia foetida.



Kendetegn:

De stærkt rødbrune farver.


Det er mindre end regnormene, der kan blive op til 20 cm lang.


Der er tydelige striber mellem segmenterne.


Undersiden er mere eller mindre gullig.


Kompostorm er meget sulten og får mange børn.


Hvor findes de:

Kompostorm omdanner haveaffald og grønt affald til muld. Det vil sige, at det er naturens kredsløb.


Kompostorme er derfor hurtigere til at lave kompost jord end regnormene.



Hvilke behov har kompostorme:

Foretrækker at opholde sig i de øverste 20 cm af komposten.


De graver sig ikke ned i jorden, da de ikke er jordboende som regnorme.


Kompostbunken vil blive varm indeni, og det hjælper ormene med arbejde.

Den optimale temperatur er mellem 15 og 25 grader. Hvis temperaturen kommer over 30 grader, vil de søge væk eller det vil skade ormene. Ved temperaturer under 10 grader, reduceres aktiviteten væsentligt og ved frost temperatur dør de.



De har brug for konstant fugtighed.


Der skal helst være mørkt, da de skyr lys.

(Kompostorme.dk) (Andersen, 2015)
Formering:

Ormene er tvekønnede, ved parringen udveksler de sæd og kan efterfølgende lægge begge æg. Deres kokoner, som ormenes æg hedder, tåler frost og vil klækkes, når temperaturen er optimal igen efter vinteren.


Selv om kompostormene fryser ihjel, vil der være liv i komposten, når temperaturen stiger, da æggene klækker med nye orm.

(Ormeposten.dk)

https://ormeposten.dk
Føde:
De skal fodres med køkkenaffald. Mindst en gang om ugen.

Sørg for at det ikke kommer for meget i af gangen, da det ellers ikke kan omsættes af ormene.

Jo mere findelt affaldet er, desto hurtigere sker komposteringsprocessen.

Ormene kan først spise det grønne affald, når det er behandlet af mikroorganismer og det skal være godt vådt.

Opstart af Kompostorme Christina:




Ud i min have har jeg en kompostbeholder, der har været aktiv allerede i et par år. Alt køkkenaffald, hvilket er kommet i kompostbeholder, er i et procesforløb hvor køkkenaffald er i gang med en forråelse process og er under behandling af orme og mikroorganismer for efterhånden at ende som humus.

           

Jeg vil flytte de kompostorme ud fra haven ind i et terrarie, jeg vil bruge det humus der er allerede ud i kompostbeholder, sammen med sandkassesand vil jeg lave flere lag start med humus og derefter sandkassesand på skift. Det gør jeg med dette formål, at forhåbentligt kan vi se på siderne ind i terrieren deres gang, hvordan kompostorme arbejder ned under jorden og får blendet humus og sandkasser sand. Jeg vil bruge en papkasse til at holde terrariet mørkt, da kompostorme lever godt og trykt i det mørke og fugtige under jorden og kan ikke lide sollys og tørken. Terrariet skal stå indenfor i vores bryggers, hvor vi har en stuetemperatur mellem 21-23 grader. Desuden har jeg købt en vandforstøver til at holde jordfugtigt. Når processen er kommet godt i gang, vil jeg tage terrarie med på arbejde, da jeg arbejder med en målgruppe fra 0-3 år er hele opstart fasen ikke så relevant for målgruppen, det vil være mere givende at deres sanserne får lov til at komme i spil.



Opstart af kompostorme Pia:

Komposterende orme har ikke kun brug for mad, men også en slags habitat at leve i. De ideelle levevilkår for orme kan man skabe i starten ved at tilføje masser af strøelsesmateriale.

Jeg har samlet nogle gode materialer: strimlet pap, strimlet avis, lagret halm,efterårsblade og kompost jord.

Ifølge min katalog viden er jeg kommet frem til at når man starter med kompostorme vil det være en god ide, at starte med at lave en beholder med materialer og fugtigt madaffald også blot lade blandingen være i en lukket beholder i en uge eller deromkring, før man tilføjer orme. På denne måde vil man kunne skabe et godt miljø for kompostorme at leve i. For så vil man kunne aktivere det vigtige mikrobielle samfund, giver dette også mulighed for, at fugt kan trænge igennem materialerne (Guy, 2009).

Da dette skal stå en uges tid inden ormene tilsættes og jeg får ormene fra Christina`s kompost, vil ormene først flytte ind i deres terrarier i uge 9.

Kompostormene skal bo i mit bryggers, men samtidig har jeg så mulighed for at tage terrarier med i vuggestuen. Hvor jeg vil have fokus på mikroforsker processen. Jeg vil også have fokus på de 17 verdensmål, da jeg til daglig arbejder med de 17 verdensmål i praksis (De 17 Verdensmål, 2020).

Da målgruppen har en alder fra 1-3 år, har jeg valgt at lave opstarten selv, de vil ikke helt forstå hvad processen med forrådnelsen er for noget.


Opstart af ormekompost: Dorte

Jeg har valgt at holde kompostorme i et terrarie.


Læg avisstrimler i bunden og gør dem fugtige med en forstøver


Læg lidt kompost jord/muldjord i.


Ormene skal lukkes ud i kompostspanden.


Jeg vil sætte terrariet ned i en papkasse, for at det er mørkt. Jeg har valgt et terrarie, da det så er nemmere at tage med hen til børnene, og de kan følge ormene gennem de gennemsigtige sider. Her kan de også både røre/lugte og derigennem bruge sanserne.

Kredsløb/natur dannelsens materielle element.

naturen er et kredsløb


Planter vokser op og blomstrer om sommeren - når det bliver vinter, visner bladene og de ligger på jorden.

Bladene bliver hentet af ormene, som trækker dem ned i jorden.


Ormene æder de visne blade og omdanner det til ny jord(kompost jord)


Denne jord er næringsrig og nye planter kan gro i det.








Andersen, H. (2015). Leg og lær—Om kompost. Books on Demand.

De 17 Verdensmål. (2020, november 3). Verdensmålene.dk. https://www.verdensmaalene.dk/maal



Guy, C. (2009). Compost Guy Educational Products. https://courses.compostguy.com/

Biotop 4. Aktivitet Christina og Pia

 

 4. Aktivitet Christina og Pia

Vildtkamera

Vores biotop er en del af et jagt arealer, hvor jægeren har sat et vildtkamera, for at følge med i aktiviteter af dyre og hvad for dyr der er på arealet.

Vi har fundet nogle dyre spor af rådyr og fundet den sti hen over marken hvor rådyrene går.

Vi har snakket en del med jæger om hans jagt mark og hvad han har skudt af dyr. Vi har været inde på jagts hjemmeside og finde en masse viden (katalog viden), hvornår og hvorfor nogle dyr man må skyde i Danmark.

Ved at bruge et vildtkamera i en pædagogisk praksis kan være en spændende og lærerig aktivitet for børnene og voksen. Her kan man bruge Miro forsker metode til at børn kan får en analog viden og naturen.

Naturobservation: Vildtkameraet har man mulighed for at observere, diskutere og se de forskellige dyr, der kan ses på kameraet. Dette vil være en god måde at lære om dyreliv og natur på. Man kan efter følge undersøge området for spor af dyr.

1. Vildtkameraet bruges til at dokumentere dyrenes adfærd og vaner. Børnene og voksen kan undersøge, hvilke dyr der lever i området, hvad de spiser, og hvordan de kommunikerer med hinanden.

2. Vildtkameraet bruges til at indsamle data om dyrenes aktiviteter over tid. Hvor børnene og voksen kan analysere og sammenligne data for at få indsigt i dyrenes adfærdsmønstre og levevilkår.

3. Vildtkameraet kan bruges til at skabe deres egne naturfilm eller billedcollager. Dette kan være en sjov og kreativ måde at udtrykke sig på og dele deres opdagelser med andre.

Ved at integrere vildtkameraet i pædagogisk arbejde kan børnene få en dybere forståelse for naturen og dyrelivet omkring dem, samtidig med at de udvikler deres observationsevner og kreativitet.

 

Edlev, L. T. (2015). Natur og miljø i pædagogisk arbejde (3. udgave). Munksgaard.



Husted, M., Jordt Jørgensen, N., & Dahl Madsen, K. (Red.). (2023). Hanedød og æggemassakre. I Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: Eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser. Frydenlund.

Jagttider i Danmark 2022-2023 | OutdoorSeason. (2020, maj 12). https://outdoorseason.dk/jagttider-danmark/



Vilsholm, A. L., Åxman, S. R., & Vilsholm, R. L. (2021). Mikroforsker i dagtilbud: Inspirationshæfte til voksne, der vil arbejde undersøgende sammen med børn (A. L. Vilsholm, S. R. Åxman, & R. L. Vilsholm, Red.). Naturvejledning Danmark.

Biotop 3. Aktivitet Christina og Pia

  3. Aktivitet Judasøre 

Under vores udforskning om 10 dyre og 10 planter, har vi bland andet fundet en svamp som vi ikke kendende før eller har set føre, synes udsyn af svampen tiltrækker mig ikke, den ser lidt giftig ude i kraft af deres farve. Efter vi er kommet hjem og har søgt i bøger og på nænnet og dermed bruger katalog viden, for at finde ude af hvad det er for en svamp. Vi fandt ude af at svampen vi fandt på biotopen, er en Judasøre og de fæller under kategorier spiselige svampe. Derfor vil vi bruge judasøre som 3 aktivitet.

Vi gå ud i naturen og leder efter et hyldetræ 

Vi undrer os over hvordan kommer svampen til sit Navn Judarsøre, og                 hvorfor vokser den op på et hyldetræ? 

Svampen har et Narrative ”Judasøre hedder også Auricularia auricula-judae. I bibelen står der, at Judas forrådte Jesus. Men Judas fortrød sin gerning og hængte sig ifølge sagnet i et hyldetræ. Det ville hyldetræet ikke finde sig i. Og derfor har hyldetræet fået hule grene. Og derfor kunne grenen ikke bære Judas. Han faldt ned, og dér hvor hans øre ramte træet, voksede svampen 'judasøre' frem. Kineserne kalder den for træøre, og japanerne for trævandmand” (Laursen, 2013)

 

Judasøre en lidt special svamp da den ikke er tilegnet til stegning, pga. den står vandmængde i selve svampen. Den vil svulme op og hoppe rund i stegepanden og nærmest eksploder. Judasøre tilegner sig til suppe, salat. 

Undersøge svampen, hvordan den ser ud, kan man smage på den.

Vaske den og tørre den, hvad ser den så ud og hvordan vil man bruge Judasøre til måske suppe eller en risret.

 

Det giver mulighed for at eksperimentere med Judasøre og man vil hele tiden have mulighed for at ændre ting undervejs.

 

Da vi kom hjem igen, har vi vasket svampen og nu ligger det må en avis på pille ovn til at tørre.
Svampen er en Bævresvampe den kan tørre ind og svulme op igen, svampen er vingummiagtigt. Vi skal tilberede svampen og vil derfor finde en opskrift der passer til svampens konsistens og smag. 

Vi følger plan som vi har lagt og følger processen, hvad sker med svampen og hvordan vil vi tilberede den. 

 Efter et døgn, judasøre er begyndt på at miste vaske og er derfor meget skrumpet sammen.  

Opskrift: 

Ingredienser

• 50 gram friske judasøre
• 50 gram champignon
• 3 fed hvidløg
• 2 spsk frisk ingefær
• 2 spsk grøn karry paste
• 2 spsk rapsolie
• 1 gulerod
• 1 chili peber
• 2 forårsløg
• Saften fra 1 lime
• 1 liter kyllingebouillon eller grøntsagsbouillon
• 800 ml kokosmælk (2 dåser)
• 200 gram glasnudler eller andre nudler
• Frisk koriander og forårsløg til toppen
• 20 gram hakkede peanuts

Afprøvning: når man spiser svampen skal man ikke forvente den stor smag pga. den højt vandmængde, det handler og bid ikke smag.   

Vi har fået en del viden omkring Judasøre, hvor vi har været omkring de forskellige vidensformer (katalog-analog og dialogisk viden). Vi har hentet viden på nettet og i fagbøger hvad det er for en svamp vi har fundet. Vi har haft den i hænderne og undersøgt og smagt på den. Det er en viden som vi kan give videre , da vi har været igennem en proces med Judasøre. Det hele vil kunne ses på bloggen. Man kan finde svampen på et gammel eller døde hyldetræet.

Litteratur:

Laursen, O. (2013). Svampen judasøre kan eksplodere. DR.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/svampen-judasoere-kan-

eksplodere

Shroomi. (2024). Thai karry suppe med Judasøre. Shroomi.

/https://www.shroomi.dk/svampeopskrift/thai-karry-suppe-med-judasoere

Stokholm, D., & Ejbye-Ernst, N. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk

praksis (D. T. Gravesen, Red.). Systime profession.

Vilsholm, A. L., Åxman, S. R., & Vilsholm, R. L. (2021). Mikroforsker i dagtilbud:

Inspirationshæfte tilvoksne, der vil arbejde undersøgende sammen med børn (A. L. Vilsholm, S. R. Åxman, & R. L. Vilsholm, Red.). Naturvejledning Danmark.

Dorte 4. aktivitet Regnom

 REGNORME PÅ GLAS

Jeg har valgt en aktivitet, hvor vi skal finde 10 regnorme, og så bygge et “hjem” til dem i nogle dage, og se hvad der sker. 

Jeg har valgt at lave en smtte model at bygge aktiviteten op på.

Smttemodel: regnorme

Sammenhæng: I den styrkede læreplan under læreplanstema ude, naturliv og science, 

hvor der står at “Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle

børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrig-

hed og lyst til at udforske naturen…..”

Vi vil have særlig fokus på regnorme.

Vi har en gruppe børnehavebørn i alderen 3-5 år, hvor vi laver en aktivitet

om regnorme, som er voksenstyret, men med børneperspektiv.

Tiltag: Vi laver tegninger af orme

vi laver glas med regnorme hjem

Vi graver efter regnorme

Vi læser bøger om krible-krable dyr

Mål:

• At give børnene en forståelse af regnorme har en funktion 

• At børn skal få en viden om, hvor de bor

•  hvordan de ser ud, hvad de

spiser, 

• Børnene lære forskellige spor efter regnormene.

• At børnene skal opleve glæde ved dyr også selvom de er små.

• Alle børn i gruppen skal deltage efter formåen.

Tegn: At børnene bruger fakta om regnorm, ved hvor de bor og hvad de spiser.

Evaluering: Vi vil lægge mærke til om børnene bliver mere optaget af regnorm og 

andre krible-krable dyr, 

Vi vil snakke med børnene om hvad de har oplevet og lave tegninger af 

regnorme.

Vi vil fortsat læse bøger om emnet med børnene.

Inklusion: Det pædagogiske personale skal være inkluderende og se det enkelte 

barn der hvor de er, og at alle børn føler sig som en del af fællesskabet.

Jeg vil samle børnene i vores pavillion rundt om et bord.

Inden har jeg forberedt noget sand, jord, vand, glas og låg med huller i.

Jeg vil samle børnene i vores pavillion rundt om et bord.. Inden har jeg forberedt noget sand, jord, vand, glas og låg med huller i.

Børne er med til først at putte sand, jord, sand, jord i glasset. De skiftes til. 

Til sidst vil vi bruge de kartoffelskræller fra kartoffelfælden, at lægge oven i glasset, så regnormene har noget at spise.

Så sætter vi dem i en kasse, så det bliver mørkt.

Om nogle dage vil vi kigge til ormene, om de har det godt, og om der er sket noget.

Hvad tror vi der er sket:

• Regnormene vil sandsynligvis bevæge sig op og ned i glasset.

• Jord og sand er blandet sammen

• Måske kan vi se at kartoflen er blevet spist af.

www.natur-vejleder.dk/krible-krable.

DETTE FØRE TIL:

Under hele processen vil jeg lægge mærke til, hvad der optager børnene. 

Denne nysgerrighed vil jeg lægge til grund for at bruge mikroforsker processen, hvor jeg vil fordybe mig sammen med børnene i det de er optaget af og støtte og begrebsliggøre dette.