Dyrehold - Kompostorme Opgave A af Christina, Pia og Dorthe

 

  Dyreholds-opgave Kompostorme

  af Pia, Dorthe og Christina

                                                         Uge 6 OPGAVE A

Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borgergruppe

Vi har valgt vuggestuebørn og børnehavebørn.

Dyrehold kan være med til at fremme børns forståelse for bæredygtighed og dyr. Her vil vi også styrke børns forståelse for naturen. At kompostorme også er et husdyr, som skal fodres. 

Hvilket behov skal / kan et dyrehold tilgodese?  Inddrag den læste litteratur.

2. Hvilket mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

Vi har valgt kompostorme, fordi vi synes det er nyttig viden, både for os som pædagoger og for børn. Vi kan give mulighed for, børnene kan tilegne sig læring, som styrker de sociale kompetencer, da det bliver et fælles projekt. Men også at drage omsorg og tage ansvar for, at dyrene har det godt. Desuden er det også den nytteværdi kompostorm har , hvor vi omdanner grønt affald til nyttig jord, jo mere orme der er i mulden, jo bedre er den. God muldjord er en nødvendighed for at planterne kan gro. Der kan genbruges til at dyrke grøntsager eller nye planter i (Andersen, 2015). Hermed kommer vi ind til  analog viden hvor hvor der bliver dannet en sammenhæng mellem viden og oplevelse og giver børnene en fælles forståelse for at naturen er et kredsløb (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015, s. 60). 

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Vi vil først undersøge snakke med børnene om, om der er forskel mellem regnorme og kompostorm? Er der forskel, og hvor forskellen er ? , fx. lever  regnorme i skovbunden og jorden. Regnorme trækker plantedelene ned i jorden, hvor de laver gange. hvorimod kompostorme er en anden slags. Dem kan man komme i kompostbeholdere, hvor de bor og lever i den varme og fugtige kompost. Vi vil have dem i et terrarium, hvor børnene vil have mulighed for at være deltagende og se hele processen. Dermed udvide børnenes forståelse og inddrage Naturvidenskabelige kompetencer (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015, s. 183–212). Vi vil også anvende Mikrofosker metoden (Vilsholm et al., 2021).

 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

Vi vil have fokus på at inddrage nogle af de fem naturdannelseselementer på forskellige måder.

"Det materielle” Menneske og økosystem: Hvor vi ser på komposten ved at lukke dem op og se om vi kan finde kompostorm her i vintermåned. 

“Den erfaringsbaserede” kropslig og fysiske interaktion med naturen : Der vil de kunne grave i komposten igennem deres taktile sans, hvordan kompostjorden føles og måske lugtes og hvilken farve den har. 

“Den kognitive” Viden og Holdninger: De vil her kunne se nærmere på kompostormene ved at fodre dem, røre dem og undersøge dem på deres niveau. 

“Filosofiske” Natursyn og Etik: Her er der mulighed for at vise børn at naturens dyr betyder meget for vores jord og det er en ressource man skal passe på(bæredygtighed). 

"Følelsesmæssige" Emotionelle reaktioner og tilknytning: At man kan have følelser eller empati for alle forskellige dyr fx. kompostorme (Hartmeyer & Præstholm, 2021) (Husted et al., 2023).

5. Hvilket tegn på læring, vil du kigge efter?

Børnene vil kunne fortælle hvad de har lavet og set. De vil få en forståelse for, at der er dyr i jorden, som også skal være her, da de gør noget godt for jorden og har en stor betydning for økosystemet. Vi vil kunne høre nye begreber fra børnene fx. kompost, gødning mm. og er med til at danne børnenes katalog viden, hvor også den Dialogisk viden vil komme til syne, da vi sammen om processen igennem oplevelse men opfatter processen forskelligt og hvad børnene er optaget af? 

Litteraturliste:

Andersen, H. (2015). Leg og lær—Om kompost. Books on Demand.

Hartmeyer, R., & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse: Naturen i barnet—Barnet i naturen. Center for Børn og Natur.

Husted, M., Jordt Jørgensen, N., & Dahl Madsen, K. (Red.). (2023). Hanedød og æggemassakre. I Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: Eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser. Frydenlund.

Stokholm, D., & Ejbye-Ernst, N. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (D. T. Gravesen, Red.). Systime profession.

Vilsholm, A. L., Åxman, S. R., & Vilsholm, R. L. (2021). Mikroforsker i dagtilbud: Inspirationshæfte til voksne, der vil arbejde undersøgende sammen med børn (A. L. Vilsholm, S. R. Åxman, & R. L. Vilsholm, Red.). Naturvejledning Danmark.

Opgave A 1+2+3+4 aktivitet

 Første aktivitet. 

Jeg har igangsat aktivitet, med en kartoffelfælde. 

Denne aktivitet skal tage udgangspunkt i at udvikle børns naturforståelse, med inddragelse af uderummet som læringsmiljø. Hvilket også opfylder kompetencemålet.  Jeg har taget udgangspunkt i målgruppen 4-5 år. Denne målgruppe vil passe godt til dette forløb, da der er mulighed for at samarbejde om og med støtte fra en pædagog at lave fælder og få en snak om hvad og hvorfor vi gør det. (Ejby Ernst N, og Stokholm D, 2014, s. 27-28)

Man kan i den første del af processen, snakke lidt om hvordan fælden kan laves, og hvilke fælder man kan lave til dyrene. hvorfor de virker eller hvorfor de måske ikke gør. Kartoflen er et lækkert sted for små hvirvelløse dyr da den er både fugtig og mørk, og derfor er det oplagt at bruge den som fælde.

Hvirvelløse dyr er som udgangspunkt ikke nuttede som en hund eller en kanin, det gør det blot endnu vigtigere at børn får en forståelse for disse dyr, og lære om at respektere og passe på, selv de ikke så "nuttede" dyr. De har også en praktisk funktion i og med de er med til at nedbryde, planter og som bestøver men også som føde til andre dyr. De er en uundværlig del af vores natur. (Ejby Ernst N, og Stokholm D, 2015, s. 110-111)

Fælden er placeret med hullerne ved jorden så de små dur har mulighed for at kravle ind i hulen.

Fælden er taget op efter et par dage i mit tilfælde. Der var ikke den store gevinst, blot nogle små fluer af ubestemt art.

                             

Her er det oplagt at evaluere med børnene, hvorfor der mon ikke er flere dyr i. 

Var hullerne for små, er der ikke mange dyr her, eller skulle vi have tilføjet noget sødt til fælden?

Havde vi været mere heldige ville det kræve en basal viden om dyr, så jeg havde mulighed for at informere børnene om de forskellige arter. Det er også muligt i fællesskab at finde frem til dyrene ved at kigge i en dyrebog/insektbog. Det har jeg rigtig god erfaring med fra tidligere. På den måde er børnene selv med til at opsøge viden, og får set at der er en masse dyr der minder om hinanden. De lærer dermed også at skelne mellem antal af ben, følehorn, længde, farve på kroppen osv. Der arbejdes også med sanserne og barnets mod, da der kan komme mange følelser op i os når vi har med insekter at gøre, man kan blive nervøs og synes det er ulækkert, og kan dyret mon bide? Det giver mulighed for nye erkendelser. Ejby Ernst, N. & Stokholm, D. 2015. s, 113-117

2. aktivitet, finde planter og dyr ud fra billeder i æggebakke.

I denne aktivitet vil jeg igen fokusere på børn i alderen 4-5 år. Og jeg tager endnu en gang udgangspunkt i kompetencemålene beskrevet øverst oppe. Der er også denne gang fokus på naturdannelse. I denne aktivitet er det muligt for hvert barn, eller ved gruppeinddeling at få tildelt en æggebakke hver. se billede. 

Det er nu muligt få barnet at gå rundt og undersøge, i dette tilfælde min biotop, og se hvad der er muligt at finde. De billeder der ligger øverst i æggebakken er tilpasset min biotop så jeg ved at det er muligt for barnet at finde alle dyr og planter. Jeg har tænkt mig i denne aktivitet at lade børnene udforske og undersøge, for dermed at følge deres interesse. Jeg vil fokusere på at lade børnenes interesser styre aktiviteten. Når jeg står på sidelinjen og giver barnet mulighed for at lave deres egne erfaringer og oplevelser, bliver det også nemmere for mig at inspirere og forklare når barnet viser oprigtig interesse i lige netop et bestemt dyr eller plante. (Elfström, 2013 s. 1-2)

Jeg vil have en bog med dyr og planter med så der er mulighed for at barnet selv kan slå op og undersøge dyret nærmere, samt en forskellighedsdug hvis jeg kan skaffe/printe en ud. Der er i denne aktivitet lagt vægt på at undersøge og klassificere dyr og planter men altid med barnet interesse som vejviser.

Undervejs blev det tydligt for mig at begge børn var mest interesseret i dyrene. De gik henover og forbi en masse ting de skulle finde, blot for at komme hen til et sted de kunne finde bænkebideren. Den fik vi snakket en del om, da der var stor interesse for den. vi vendte lidt omkring dens anatomi, og levesteder. Da børnene havde fundet alle dyr og planter, ville de gerne finde en regnorm også, så det gik vi på jagt efter. I denne aktivitet var det tydeligt at børnenes interesse mest var fokuseret mod de levende dyr. vi fandt også forskellige edderkopper og små biller i skovbunden, alt sammen gav anledning til god dialog. 

Aktivitet 3. Dyrene i mosen.

Da min biotop går ind over en del af rode mose, giver det anledning til at få undersøgt dyrene under vandoverfladen også. Jeg tager igen udgangspunkt i børnehavebørn 4-5 år. 
Til denne aktivitet skal jeg bruge 1 bog til at artsbestemme, jeg skal bruge en balje/spand og et fiskenet. Det er også oplagt at undersøge nogle af dyrenes stamtræ.(Stokholm & Ejbye-Ernst, 2015, s. 117–118). Der er i denne aktivitet god mulighed for at inddrage matematisk opmærksomhed. Vi kan tale om dyrenes former, (runde, aflange, har de striber og hvor mange) antallet af ben, gemmer dyret sig under stenen, ligger den på osv. (Matematisk opmærksomhed 0-6 årige | Dagtilbud, 2021.)

Der var ikke den helt store fangst men det blev til et par forskellige dyr, 3 stk vandbænkebidder og

4. aktivitet judasøre

Da der på min biotop vokser judasøre, er det oplagt at inddrage disse. Her vil det være muligt for børnene at være med til at samle svampene og få alle sanserne integreret. Her kommer børnene tæt på, og får hands-on oplevelsen. Der vil være mulighed for at dufte og mærke på svampen. Efterfølgende skal vi tilberede dem, planen er både at tørre og stege nogle af svampene. Derefter skal vi smage på dem.... (fortsættes)

Da jeg nogle dage efter kom ud for at samle judasøre, var de belagt af en form for alge, var derfor nødt til at sadle om, da jeg ikke turde spise dem. 

Referenceliste:

Ejby Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag

Elfström, I. (2013). Børn og naturvidenskab. Nota. https://nota.dk/bibliotek/bogid/616387

Matematisk opmærksomhed 0-6 årige | Dagtilbud. (2021). Hentet 19. februar 2024, fra                         https://matematikdidaktik.dk/tema/matematisk-opmaerksomhed/matematisk-opmaerksomhed-0-6-aarige

Stokholm, D., & Ejbye-Ernst, N. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (D. T.             Gravesen, Red.). Systime profession.

Berendt, A. (2019, juni 18). 2. Økosystemers opbygning | WWF undervisning. https://undervisning.wwf.dk/2-okosystemers-opbygning

Danmarks evalueringsinstitut. (2008). Tegn på læring: Sådan gør I. Danmarks Evalueringsinstitut. https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/Tegn_paa_l%C3%A6ring_S%C3%A5dan%20g%C3%B8r%20I.pdf

Ejbye-Ernst, N. (2019). Natur, udeliv og science: Et nyt læreplanstema. Hans Reitzel.

Hansen, P. E. (2018, juli 19). Vinbjergsnegl (Helix pomatia)—Naturbasen. Naturbasen - Danmarks Nationale Artsportal. https://www.naturbasen.dk/art/2061/vinbjergsnegl

Hartmeyer, R., & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse: Naturen i barnet - barnet i naturen. Center for Børn og Natur.

Steen, J. (u.å.). Vinbjergsnegl—Naturporten. Naturporten. Hentet 24. februar 2024, fra https://naturporten.dk/leksikon/danmarks-dyr/bloddyr/vinbjergsnegl

Stokholm, D., & Ejbye-Ernst, N. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (D. T. Gravesen, Red.). Systime profession.

Thomsen, E. (2023, maj 17). Bløddyr—Læs om forekomst, opbygning og evolution—Lex.dk. Den Store Danske. https://denstoredanske.lex.dk/bl%C3%B8ddyr

10 dyre og 10 Planter Christina og Pia

                          Christina  og Pia´s Biotop 

 

Vi har været rundt omkring på vores biotop for at finde forskellige planter og dyr.

                                                          10 Planter

Elmebladet Brombær busk

Kvikgræs eller senegræs

Stilk-eg den er meget almindelig i skoven og krat. Den har med års mellemrum mange agern, som fuglene og dyr spiser.

Fugle-kiresbær træ vokser i skoven og den får hvide blomster til foråret.

Judasøre: Den er spiselig og vokser i nærheden af havet og gror på et hyldetræ.

Rød ametysthat er meget almindelig i danmark og den er uspiselig.

Vedbend vokser i skoven, krat og i parker.

Vilde hyben træ

vilde æbler de vokser i skovbryn og krat rundt omkring i den danske natur.

Vild jasmin

Vi tro det er en vild jasmin men vi er ikke helt sikker!

10 Dyr

Vi kunne høre en del fugle som vi ikke kunne nå at tage billede af.

Vi hørt en spætte og så de del gråspurve.

Fandt denne grå bænkebider i noget løst bark på et træ.

Der komme lige en flok gæs flyvene.

Husskade

Råge

Vi gravet lidt i jorden og fandt denne regnorm.

Vi har et nat kamera som har taget disse billeder af rådyr.

Der oppe i træet sidder der en solsort.

Her kunne vi se en svane men meget svær se på billede.

 

2. Aktivitet Christina og Pia

      Aktivitet på Christina & Pia´s biotop

Aktiviteten er at rette børnenes og voksens opmærksomhed på de lyde, de hører i skoven.

Naturen vækker både voksen og børns sanser og giver os oplevelser, som kan følge os resten af livet.

 

I dag lytter vi til fuglene

 

Vi ligger os ned på nogle tæpper og tager på en eventyrlig drømmerejse sammen. En rejse, hvor vi voksne fortæller en historie, der giver det enkelte barn eller voksen ro, styrke og selvkærlighed.

 

Vi lytter længe, og til sidst er vi alle så bevidste om, det vi hører, at vi kan skelne fuglene fra hinanden.

 

”Alle kommer med på rejsen sammen, når du lytter til mine ord og skaber billeder for dig selv i din fantasi. Nu skal du bare lytte”. På rejsen kan vi komme vidt omkring i skovens rige, møder feer og alfer, dyr og små væsener.

Og som sagt er hele rejsen en fortælling, hvor børn og voksen selv har mulighed for at danne deres egne billeder. Når vi sætter os op igen, deler dem, der har lyst deres oplevelse nogle børn har set noget og mærket noget, andre har ikke, men alt er godt.

 

Der er ikke nogen tvivl om, at vi med mindfulness i naturen i skovbunden på tæpper mærker en større fællesskabsfølelse og indre ro. Naturen åbner vores sanser, vi mærker os selv bedre, vi finder en indre balance og mærker vores rødder.

 

Man kan også ligge i græsset og lytte og bagefter snakke om, hvad I hørte af lyde eller snakke om skyerne.
 

Man kan kramme et træ og lukke øjnene.

 

Større børn kan få bind for øjnene og på den måde få skærpet sanserne.

 

Tegn eller skriv skovens og naturens lyde ind på et kort fx

  

Friluftsture Christina, Pia og Dorthe Kollund naturunivers

 Friluftsturen i gruppe 5

Kollund naturunivers

Dorte`s Noter fra vores udelivs tur til Kollund naturunivers.

Forud for turen: 

Da vi fik at vide at vi skulle på friluftstur, var det med blandede følelser. Jeg synes det kunne være spændende. Men jeg var samtidig ikke klar til at overnatte i shelters o. lign. Det som jeg bestemte mig for var, at være i situationen. Ikke at kigge på telefonen, og så nyde oplevelsen på bedste vis. 

I forhold til de pædagogiske perspektiver, så var det muligheden for at prøve det lidt mere primitive af. Uden helt at vide, hvordan det ville gå. Var der nogle andre på pladsen, ville vi kunne få ild i brændet, kunne vi holde varmen osv.. En masse praktiske ting som vi ikke kunne forberede. 

Min overordnede tilgang er at friluftslivet er en god måde at praktisere. Her får man mulighed for at være sammen. Vilkårene er lige for alle. 

Min personlige tilgang er at friluftsliv er, at alle har krav på at møde naturen og opleve hvad den kan. Derfor ligger mit syn op af det, som kaldes et politisk område. Det er “samfundet” der skal gøre det muligt for alle at være i naturen. De pejlemærker som Miljøministeriet præsenterede i 2015, er nogle værdier som jeg personlig lægger mig op af. 

Det kræver nogle basale kompetencer at være pædagog, og de kompetencer bliver styrket med sådan en fritidsliv tur. Både med vejret, at man godt kan holde varmen, hvis man er ordentlig påklædt, med bålet at med de rigtige forberedelser så lykkes det(grundviden at man skal “vifte” vind ind i bålet for at få det i gang,  

De kompetencer jeg vil arbejde med er at blive bedre til at byde ind og være vedholdende.  

Under turen/efter turen.

Jeg synes vi havde en rigtig dejlig tur. Vi oplevede at der var fri i bålhytten da vi kom, Vi fik ret hurtigt ild i brændet og vi var fælles om de ting der skulle gøres.

Jeg kunne godt forestille mig, at vi kunne blive bedre til at lave mere plads til os hver især, så tingene ville blive endnu sjovere. Turen skabte rammer for at vi fik nogle gode faglige snakke. Men også personlige, som er med til at gøre studiegruppearbejdet endnu bedre. Jeg følte på et tidspunkt en ro indeni, som var helt vidunderlig, bare at sidde og kigge i bålet og være til.

Jeg havde ikke trang til at vide, hvad klokken var, men nød stilheden, ilden, sneen, dryppende fra sneen, da det var tøvejr. 

I forhold til mit arbejde har naturen en etisk dimension, At lære børn at handle samfundsmæssigt ansvarligt i forhold til natur og samfund.

 I Dagtilbudsloven: Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. 

Værdimarkeringen i loven er det demokratiske menneske.

(Bentsen, P., Andkjær S. & Ejbye -Ernst, N,.2009, s.116)

At det er en del af den demokratiske dannelse, og at den indsigt, børn får, er en nødvendig kompetence, hvis de skal fungere deltagende i et moderne samfund. 

Der er også en videns dimension om at forstå naturen som er vigtig. Desuden spiller sundhedsdimensionen også en rolle. Der er undersøgelser, der viser at det er godt for mennesket at opholde sig i naturen. 

 “At en time i det fri forbedrer koncentrationsevnen og stabiliserede blodtrykket” med henvisning til Grahn et al.( Bentsen, P., Andkjær,S. & Ejbye-Ernst, N,.2009,1997, s.121)

Vygotsky siger i 1995, “børn har ikke fantasi, de får fantasi, hvis de får konkrete erfaringer og oplevelser.(Bentsen, P., Andkjær,S. & Ejbye-Ernst, N,.2009, s.124) 

Pia`s noter.

Vi fik til opgave at lave en friluftstur i studiegruppen og vi fandt hurtigt et sted det skulle være i Kollund naturunivers.

 

Men jeg skulle lige finde ud af, hvad er friluftsliv er.

Friluftsliv det foregår ikke kun i fritiden men det kan også være som led i en social-, sundheds-, daginstitutions- og uddannelsesordning. Friluftsliv er også en del aktivitet, der foregår udendørs og som kan være fysisk aktiv i naturen. Det kan være forskellige aktiviteter som vandreture, cykling, løb, klatring, sejlsport, fiskeri, camping osv. Friluftsliv handler om at nyde og udforske naturen og det kan både være en individuel aktivitet og en social aktivitet, hvor man er sammen med andre. Formålet med friluftsliv er ofte at kunne komme væk fra hverdagens stress og opleve naturens smukke omgivelser, styrke sin fysiske og mentale sundhed samt få en større forståelse for og respekt for naturen.uftsliv er en aktivitet, der foregår udendørs, og som involverer at være fysisk aktiv i naturen. Det kan omfatte aktiviteter som v

Ifølge Friluftsrådet de har lavet nogle undersøgelser, der viser, at friluftsliv fremmer mental sundhed. 84 procent oplever, at friluftsaktiviteter øger deres psykiske velvære og forbedrer humøret. 3 ud af 4 oplever, at friluftsliv øger deres livskvalitet. At man i naturen er alle lige og er derfor en god ramme for alle typer mennesker, uanset nationalitet, fysik og psyke. 4 ud af 5 oplever, at friluftsliv i høj grad forbedrer deres fysiske form og helbred.

Forskning viser, at børn der er ude i naturen i skole/børnehave har bedre motorik, større koncentrationsevne og bedre indlæringsmuligheder, end børn der ikke er udendørs. Forskning viser også, at folk med stress, angst og depression oplever en positiv effekt ved at være i naturen.

Så når friluftsliv er ude i naturen. Så er jeg både aktiv og får sved på panden ved at jeg løber en del i skoven. Men jeg nyder bestemt også at sidde stille og bare være tilstede i nuet uden at lave noget som helst.

 

Så min store udfordring kom så til, at vi skulle lave bål og samtidig lave noget mad. Vi aftaler at mødes ved Kollund Naturunivers fredag kl 17. Der var masser af sne og det var begyndt at tø. Jeg tænkte, om jeg kunne holde varmen, og om vi kunne se noget når det blev mørkt, vi måtte bruge vores mobiler til at få ekstra lys. Vi tog en tur rundt på området. Der var en kæmpe stor bålhytte, hvor vi kunne lave vores bål og en dejlig legeplads til børn og de legende voksne. Der er også flere shelter med bålplads. Der var også et hus med toiletter og køkken, som man kan leje. Vi valgte kun at bruge bålhytten.

 

Vi har alle noget med, så vores aften kunne blive hyggelig. Jeg skulle stå for at lave en kartoffelsuppe, jeg havde forbedret tingene hjemmefra, så det skulle være lige til. Men jeg blev udfordret på min tålmodighed, da bålmad jo kan tage lang tid at lave. Den suppe smagte fantastisk, så den må jeg prøve at lave igen. 

 

Vi fik mange gode snakke i studiegruppen mens vi ventede på at maden skulle blive færdig. Snakken gik på, at vi skulle huske at give plads til hinanden og samtidig få lært hinanden at kende. Ellers gik snakken på lidt af hvert, men en rigtigt god tur. Vi fik også snakket om forløbet omkring Natur og udeliv, hvad vores næste opgave skulle være og hvor henne. 

Jeg vil tage denne oplevelse med i min habitus og jeg vil kunne bygge videre på denne oplevelse. jeg kan nok bruge det i mit arbejde, hvis jeg kom til at arbejde med en anden målgruppe. 

Ejbye-Ernst, N., & Stokholm, D. (2015). Et didaktisk perspektiv på kompetanceområdet natur og udeliv. I Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (s. 182–212). Systime.https://friluftsraadet.dk/

Christina´s Notater

Friluftsliv, ja hvad er det egentlig? Friluftsliv er alle aktiviteter, der forgår under den blå himmel, det kan være en vandretur, en tur på stranden, at være ude i sin have, ride eller cykle en tur, sove i shelter, spille fodbold eller rundbold mm.

Her i Danmark har friluftsliv en stor betydning, da det er et centralt element i den danske nationale identitet. Friluftsliv er med til at danne sundhedsfremme mentalt såvel som fysisk. Friluftsliv er et rum for sig selv, en dør man åbner op, hvor man begår sig mentalt og fysisk et andet sted, et sted med masser af plads, ro og alligevel det uvisse.

Dermed har friluftsliv en masse kvaliteter at byde på og er med til at danne personlige kompetencer. Når vi bevæger os ude i naturen, er vi fysisk aktive, med ro rundt omkring os, hjernen begynder at slappe af, ens egen personlige modning bliver testet, det har indflydelse på ens selvbillede, styrker selvtillid, livskvalitet og social kompetence, dvs. at friluftsliv er en helhedslæring (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 12).

På friluftstur med studiegruppen.

Vi har planlagt vores friluftstur sammen, da det danner en fælles forståelse om turen: hvordan skal turen foregå, hvad vil vi opnå under turen og hvad tager vi med efter turen. Samtidig bevæger vi os i det fælles tredje, er i fysisk kontakt og kommer tæt sammen. Jeg har set frem til fredag eftermiddag, hvor vi skulle mødes i Kollund Naturunivers kl. 17. På dette tidspunkt er det næsten mørkt, og aftenen inden kom der en masse sne, så jorden er blevet lysere med sneen, hvilket var en meget æstetisk oplevelse. Jeg havde alt det grej med, hvad vi skal bruge til at lave mad over bål pakket sammen. Da jeg samlede brænde sammen hjemme, bliver jeg alligevel lidt usikker på, hvor meget vi har brug for. Og om det er tørt nok, det vi har liggende i brændeskuret.

For at være sikker på, at vi lykkes med at få tændt op for bålet, købte jeg for en sikkerheds skyld en sæk brænde. På selve bålhytten havde vi masser af plads, hvor vi kunne brede os ud. Min personlige udfordring har været, at lyset fra bålet ikke var nok til at se rundt omkring og få lavet mad. Pandelygte og mobiltelefon var vores hjælp, men også lidt skrap, selve hyggen rundt omkring bålet gik derfor lidt tabt. Under selve afprøvningen, bliver vi i gruppen mere bevidst om, at sådan en tur kræver meget tålmodighed og tid, vi mødes kl. 17 på p-pladsen og inden vi kunne servere den første mad klokken 19 allerede, så vi var sulten.

Tiden havde vi med i vores planlægning heldigvis, derfor kunne vi smække benene op og være i flow, sanse til flammerne af bålet, mærke varmen i ansigtet og vinden i ryggen. Temperaturen lå omkring frysepunktet, man kunne høre at sneen oppe på bålhyttens tag begyndte at smelte og dryppede ned. Efter et par timer ude i naturen, har vi slukket bålet med sne og gjort det grej vi har brugt rent med sne. Da jeg kom hjem, gik jeg næsten lige med det samme i seng. Jeg er kommet til den konklusion, at friluftsliv er med til at danne den sunde træthed.

Reference: 

Stokholm, D., & Ejbye-Ernst, N. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (D. T. 

         Gravesen, Red.). Systime profession.